IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 99 ~

skal det nævnes, at Industriforeningen i 1848 gjorde et For­ søg paa at faa et Filial paa Kristianshavn, Noget, der stod i Forbindelse med den samme Tankegang, som laa til Grund for de nævnte Møder. Foreningen vilde, ikke mindst af Hensyn til Haandværkerdannelsesforehingen , paa en god Maade komme Tidsaanden i Møde, og derfor ansøgte den ogsaa i April 1848 det nye Justitsministerium om, at det provisorisk maatte tillades Svende af de forskjellige Lav at lade sig benytte som Medhjælpere af hvilkensomhelst Mester udenfor deres eget Lav til Udførelse af alt haandværks- mæssigt Arbejde. Herimod protesteredes der dog heftigt fra Lavsmesternes Side. De ønskede ikke den foreslaaede Forandring, og paa Industriforeningens Generalforsamling den 17. Maj 1848 blev det fra lavsvenlig Side i Vrede over det Passerede endog forsøgt at faa Foreningens Love forandrede saaledes, at Repræsentantskabet ikke fremtidig skulde kunne indsende noget Andragende til Kongen, Regeringen eller Stænder­ forsamlingerne 0111 Reformer i de bestaaende Lavs- eller Næringsforhold, medmindre det var vedtaget af en General­ forsamling med 2/3 af de afgivne Stemmer. Dette Forsøg mislykkedes dog. Industriforeningen fik Lov til at beholde sin frisindede Karakter, og da den i September 1849 mod­ tog en Opfordring til at medvirke ved et Forsøg paa at fremkalde en almindeligere Diskussion og flersidigere Over­ vejelse af Sporgsmaalet om Næringslovgivningens Reform, »for at Afgjorelsens Time ikke skal træffe de i Sagen nærmest Interesserede uforberedte og indbyrdes aldeles uenige «, var den strax rede. Impulsen til Forslaget i 1848 om Lavssvendenes friere ; 7*