IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— I I O —

Foreninger bleve oprettede i vore Kjøbstæder. Den fik strax et endog uforholdsmæssigt stort Antal »udenbys Med­ lemmer«, men lidt efter lidt forsvandt de næsten fuldstændigt igjen. I 1839 var deres Antal 219, men i 1849 kun 61*. Foreningsbevægelsen naaede forst Provinsbyerne efter Stif­ telsen af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840. Samme Aar oprettedes Roskilde Borger- og Haandværkerforening, og inden 1850 existerede der 7 Provins -Haandværker- foreninger. Allerede det overalt valgte Navn viser naturligt , at det var de konservative Interesser, man forenedes om**, og det er et enestaaende Faktum, at man i Odense sidst i 1847 paatænkte at danne en »Industri Forening for Fyens Stift«. Indbyderne henvendte sig til Industriforeningen i Kjøbenhavn om ved dens Velvilje at blive forsynet med Skrifter, Tegninger og Forevisningsgjenstande, men den fynske Industriforening blev ikke virkeliggjort. Nu kom imidlertid Haandværkerforeningerne med lignende Begjæringer, Haand­ værkerforeningen i Aalborg 1849, Haandværkerforeningen i Randers 1852, Haandværkerforeningen i Aarhus 1855 og Haandværkerforeningen i Slagelse 1856. Saavidt det var Industriforeningen muligt, kom den Begjæringerne irnøde, men selvfølgeligt var det ikke gjorligt at sætte dens Bibliotek og dens Tegneværker i Cirkulation mellem Provinsbyernes * Fra 1 April 1849 blev i denne Anledning de udenbys Medlemmers aarlige Kontingent nedsat fra 2 Rd. til 1 Rd. Herefter hævede disse Medlemmers Antal sig igjen, i 1850 til 135, i 1852 til 207, i 1854 til 259 o. s. v. ** Dette udtales direkte i et lille Skrift »Haandværkerforeningen i A ar­ hus, dens Fortid, Nutid og Fremtid« (1854) af Gartner F. J. Chr. Jensen p. t. Forenihgens Formand.