IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 124 —

friheden. Teorien nojedes imidlertid ikke med Industriens Frigjorelse. Paa dens Fane stod ogsaa Handelens inter­ nationale Frihed, men her fulgte Industriforeningen den dog ikke. Dens Standpunkt i saa Henseende opnaaedes imidlertid forst efter en indgaaende Forhandling paa en over to Aftener udstrakt Generalforsamling, og der kom her en Liden­ skabelighed frem, som danner en mærkelig Modsætning til den Ro, hvormed Sporgsmaalet om Næringsfrihedens Ind­ førelse blev behandlet. Næringsfrihedens Indførelse faldt væsentlig sammen med Lavsrettighedernes Ophævelse, men herom var der jo talt allerede ved Foreningens Stiftelse. Lavenes Ophævelse var Noget, som Foreningens Majoritet ligesom stiltiende altid havde været enig om, og derfor vakte Repræsentantskabets Anbefaling af de Mullerske Lovforslag som et velskikket Grundlag til en Reform i Næringslovgivningen ingen dybere Bevægelse. 53 Medlemmer begjærede vel en General­ forsamling afholdt for at faa undersøgt, om Majoriteten i Selskabet virkelig delte Repræsentantskabets Anskuelser i denne Sag, men den 13 Oktober 1857 vedtog en extra- ordinær Generalforsamling med overvældende Flertal — Kontraprøven samlede kun nogle faa Stemmer — at de af de 53 Forslagsstillere fremsatte Sporgsmaal slet ikke skulde behandles. Og det betyder ikke meget, at de »faa Stemmer« ved den følgende ordinære Generalforsamling, den 10 Sep­ tember 1858, dog vare talrige nok til at lade Næringsfrihedens væsentlige Talsmænd mellem de afgaaende Repræsentanter føle deres Vrede. Tømmermester Kayser , Universitets- Instrumentmager Nyroft og Møbelhandler Frederiksen naaede kun at blive Supleanter. Men som forste Supleant fik

Made with