IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 126 —

I

Kreditkasse navnlig for Industridrivende og bidrog derved til, at Regeringen kom den private Foretagsomhed til Hjælp. Den beskjæftigede sig ogsaa med Tanken om en Kredit­ forening for Fabriker, og af et fremkommet Forslag om A f­ holdelsen af en Velgjorenheds-Basar tog den Anledning til at søge et Arbejdsanvisnings Kontor oprettet. En Arbejds- anvisningsforening blev dannet i Sommeren 1859 og virkede til Slutningen af April 1862. Hellmann fik den i Gang, Grosserer M. Levy gav den Betydning og Cand. polyt. Marius Gad virkede som dens Formand. Men dette var dog kun en forbigaaende Virksomhed fra Industriforeningens Side. Den haabede paa bestandig Fremgang i den industrielle Udvikling, og derfor tiltraadte den i 1858 et Andragende til Rigsraadet om, at Kjøbenhavns Volde snarest maatte blive slojfede, »navnlig af Hensyn til den almindelige Trang til Byggeplads, der for industrielle Anlæg i de seneste Aar har gjort sig gjældende«, ligesom den i 1862 anbefalede Gros­ serer A . W. Andersens (allerede i 1856 fremkomne, men af Pengekrisen hindrede) Plan om Kalvebodstrands Uddyb­ ning til sagkyndig Overvejelse i Kjøbenhavns Borger­ repræsentation, da Hovedstaden havde »stor Mangel paa Plads til Oplag af Varer og industrielle Anlæg ved dybt Vand til nogenlunde billig Pris«. Der var en Higen efter stor og fri Virksomhed mellem de Industridrivende, der nu ogsaa ønskede at styre i Industriforeningen. Da Polyteknikerne Justitsraad Ehlers, Inspektør Faber og Assessor pharm. Glahn ikke bleve gjenvalgte i 1854, efterfulgtes de af Klejnsmed Jul. Cumann , Kobbersmed J. Fugmann og Tømmermester J. II. Meyer, og i 1857 fort­ sattes den saaledes begyndte Bevægelse. Bager Troels