IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 12 — saadan kunde efter Tidsforholdene ikke tænkes — sluttede man sig sammen om et tilsyneladende nevtralt Formaal. I Begyndelsen af 1836 stiftedes Læseforeningen , der skulde »aabne en bekvem Adgang til almennyttig og almen­ interessant Læsning for alle Stænder, men især for den næringsdrivende Borg'er.« Efter det af Orla Lelimann paraferede Udkast til Foreningens Love var den periodiske Presses Frembringelser »Hovedgjenstanden for Selskabets Virksomhed«, men samtidig udtalte de, at Konversation, Forelæsninger og lignende Foretagender ikke skulde være udelukkede fra Selskabets Virksomhed, da dets »Formaal, Almendannelsens Fremme, væsentlig indbefatter Bestræbelsen for at tilvejebringe en Oplysningen befordrende Tilnærmelse imellem de forskjellige Stænder«. Her laa Tyngdepunktet, og Tilnærmelsen mellem Oppositionens Førere og de Industridrivende lykkedes fuldstændigt. Man kan se det af Medlemslisten; Jernstøber P . F. Lunde var en af Foreningens Stiftere. Her skal der ogsaa mindes om, at da en Kancelli­ plakat af Oktober 1835 havde forbudt danske rejsende Haandværkere at opholde sig paa saadanne Steder i Ud­ landet, »hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taales«, og Mekanikus H. Gamst i den Anledning i Ros­ kilde Stænderforsamling petitionerede om, at Plakaten maatte blive hævet, understøttedes han af T. Algreen Ussing, der indbragte et Andragende i samme Retning fra ikke mindre end 1036 kjøbenhavnske Svende. Plakaten, hedder det, byggede paa »en krænkende og ufortjent Mis­ tillid til den danske Haandværksstand«. Plakaten blev dog ikke hævet, men man vidste at finde sig deri; de danske Industridrivende og Haandværkere lod