IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 129 —

nye Medlemmer. Desuagtet er det imidlertid, som vi neden­ for skulle se, som om Forsamlingen savnede sine gamle Førere uden at kunne finde nye. Den Splittethed, der traadte frem i 1862 ved Behandlingen af det da heftigt op- agiterede Toldsporgsmaal, og den Mangel paa resolut Handledygtighed, der viste sig i den gjennem Aar varende Behandling af Sporgsmaalet om Afholdelsen af en stor Ud­ stilling i Kjøbenhavn, kom forste Gang væsentlig frem, da Schwartz i 1861 vægrede sig ved at modtage Gjenvalg som Formand. Formandsvalget maatte gaa tre Gange om, for Docent Hohnberg blev valgt med kun 8 af 12 Stemmer. Det var en Polytekniker, som nu paany indtog Formands- sædet, men efter 4 Aars Forløb forlod han det i afgjort Uoverensstemmelse med de i Repræsentantskabet herskende Anskuelser, og den sammen med ham i 1859 indvalgte anden Polytekniker, Professor Steen , udmeldte sig allerede i 1862 ilde tilfreds med Toldsagens Behandling og Udfald. Som vi nedenfor skulle se, bragte denne Sag den Mening stærkt frem, at der i Industriforeningens Bestyrelse væsentlig kun burde sidde Industridrivende. Toldsporgsmaal havde tidligere kun ganske undtagelsesvis været behandlede i Industriforeningen. 1842 ønskede Fa­ brikant A . Fibiger Toldlettelser og i 1844 Sj aisfabrikant P. H. Drewsen Toldbeskyttelse. I det forste Tilfælde viste Orla Lehmann i en kort Skrivelse, at Fibigers Andragende aldeles manglede detaljerede Opgivelser og derfor ikke egnede sig til at være Grundlag for videre Skridt. Det blev strax. taget tilbage, men i 1844 var P . H. Drewsen meget fortornet over, at en af daværende Fuldmægtig V Rothe paa Industriforeningens Vegne afgiven udførlig Betænkning 9