IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

147 —

Ønsket om Afholdelsen af en storre Udstilling i Kjøbenhavn. Udvalg afløste Udvalg herom, Plan fulgte paa Plan, men Maalet trak sig stadig ligesom længere tilbage, indtil een Mands Energi endelig gjennemførte den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872. Vi skulle senere høre hans Navn. Ved Udstillingerne i 1844 og 1852 var det Jul. Hell­ mann, der havde været den særlig Virksomme, og i Maj 1857 manede han Industriforeningen til paany at efterkomme sine Loves forste Bud. Han foreslog, at der skulde afholdes en Udstilling i 1858, og et Udvalg blev i den Anledning nedsat bestaaende af Hellmann , Professor G. F. Iletsch og Kunstdrejer J. A. Schwartz. Man vilde imidlertid ikke nojes med en Industriudstilling, man vilde have Agerbruget og Havevæsenet med; der blev derfor forhandlet med det kgl. danske Landhusholdningsselskab, men Resultatet var ikke heldigt. Den indtraadte Pengekrise virkede hemmende, Udstillingens Realisation syntes umulig baade i 1858 og i 1859. Der pegedes paa 1860, men dette tilfredsstillede ikke Hellmann , der i April 1858 foreslog, at Industriforeningen skulde benytte sit eget Lokale til i den kommende Sommer at foranstalte fire Fagudstillinger, men herfor var der ingen Stemning, og i Juli s. A. ønskede Repræsentantskabet det særligt undersøgt, »om det navnlig i pekuniær Henseende maatte være sandsynligt, at Foreningen kunde være i Stand til at lade en Industriudstilling afholde i 1860.« Det tidligere nedsatte Udvalg blev anmodet om at overtage denne Under­ søgelse, men Hellmann undslog sig, og i hans Sted ind­ valgtes Tømmermester Kayser. Den ønskede Udtalelse fremkom i Maj 1859. Ifølge denne tilraadede Udvalget ikke at blive staaende ved en

10*

Made with