IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

i 9 3 —

—

Kunstners Navn i Forbindelse med de udstillede Gjen- stande*. Hetschs Virksomhed bar endnu ikke Frugt paa denne Maade, og selv den betydelige Bevægelse, der efter Stiftelsen af Kensington Museet i London, den forste Frugt af Verdensudstillingen i 1851, lidt efter lidt bredte sig over Evropa, satte kun svage Spor hos os. I ethvert Tilfælde gik Udviklingen ved Siden af og ikke igjennem Industri­ foreningen, hvis Opmærksomhed den Gang gik i andre Retninger. Men ogsaa i Industriforeningen trængte Bevægelsen efterhaanden frem, og vi skulle nu se, hvad der i saa Hen­ seende kan peges paa. For ogsaa her at begynde med Hetsch, ville vi nævne, at han bl. A. i 1851 holdt et Fore­ drag om »Kunst og Haandværk«, men derefter maa vi springe lige til 1858, da Formanden, Kunstdrejer J. A. Schwarfa foreslog, at Foreningen skulde udgive en Række Haandværkstegninger til Gavn for Kunstens Indflydelse paa Haandværket, hvad der dog kun førte til et meget ringe Resultat. 1861, 1862 og 1865 udgav den under Professor J. H Nebelongs Ledelse henholdsvis et forste, andet og tredje Hefte af Forbilleder og Motiver til Vejledning fo r de fo r skjellige Haandværksfag, og hermed standsede Ud­ givelsen, men i Forbindelse hermed kan det endnu nævnes, at Foreningen i 1865 erhvervede en Del af den Aaret for afdøde Professor Hetschs Originaltegninger. Sporgsmaalet om et Industrimuseum kom ogsaa frem. * Der findes kun et Exempel herpaa i dem. 1840 udstillede Snedker­ mester G. W. Schwartz et Spillebord, om lxvilket det h ed d er: »Pladen udført i Kina og her restavreret, Foden af Drejermester Sørensen efter Tegning af Arkitekt Tiheofilus) Hansen.« 13