IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 202 —

Visirer (1850), Filehuggemaskiner (1862) og meget Andet, men hans Gjerning i Livet ligger dog ikke heri. Da han i 1820 var bleven Guldsmedesvend, blev han saa godt som strax Lærer i Ciselering ved »Institutet for Metalarbejdere -, og i 1822 begyndte han som Gravør en selvstændig For­ retning sammen med en ældre Broder. Denne Virksomhed blev imidlertid ikke af Varighed. Prins Kristian (den senere Kristian VIII) blev opmærksom paa ham, og ved Prinsens Hjælp kom han til at foretage en treaarig Rejse (1824— 1827), paa hvilken han navnlig besøgte Italien og Frankrig og her bl. A. tegnede efter antike Vaser i Rom, Pompeji og Louvre. Ved sin Hjemkomst blev han strax beskjæftiget med at gjore 8 store Broncekandelabre til Kristianborg og Amalienborg lige­ som Guldfæstet paa en Æressabel, som i 1828 overraktes Prins Karl af Hessen, og paa disse Arbejder fik han i Februar 1829 Bevilling til at være Mester i Kjøbenhavns Guldsmedelav med Ret til »som Kunstner« ogsaa at arbejde i mindre ædle Metaller. 1833 blev han Hof-Guldsmed. Vejen laa ham herefter aaben som stærkt beskjæftiget Kunsthaandværker — 1839 leverede han saaledes den Guld­ pokal, som taknemlige Borgere skjænkede Overretsassessor T. Algreen Ussing — men just samme Aar blev hans Virksomhed ledet ind i et nyt Spor. Kristian VIII havde besteget Tronen og ønskede store kunstindustrielle Arbejder udførte. Kristian VIII vilde efterligne Kong Ludvig I af Bayern, og der blev bl. A. Tale om legemsstore og endnu storre Statuer i Bronce. Nogle mente, at de maatte støbes hos Stiglmayx i Miinchen, men Dalhoff paatog sig at gjore dem, og nu blev han Figurstøber. Til Kristian IV's Kapel i Roskilde Domkirke støbte han en Statue af den Konge,