IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 208 —

og naar et af Fabrikejer M. H. B ing (f 1883) Foreningen testamentarisk skjænket nyt Legat træder i Virksomhed, vil Rækken yderligere forøges, ti det er væsentlig et Suplement til det Ørstedske Legat. Det var i levende Taknemligliedsfølelse af hvad han skyldte hans store Genius, at Brygger J. C. Jacobsen for­ anledigede, at der i 1876 rejstes II. C. Ørsted et Bronee- monument i den Park her i Byen, som derefter fik Navnet Ørsteds-Park, og i samme Følelse stiftede Foreningen det her nævnte Legat, men i Alt dette er det stadig kun den store Naturkyndige, som hyldes. I Legatets Fundats nævnes Ørsted som den Mand, »der ved en mangeaarig Lærer­ virksomhed gjorde Naturvidenskaberne tilgængelige for de Industrielle og ved sin videnskabelige Opdagelse aabnede Industrien en umaadelig Mark«, og dog ligger der i Ørsteds Maade at se Naturvidenskaberne paa noget langt mere, end at de blot skulde give deres Bidrag til Udviklingen af de forskjellige Industriers Teknik. Naturens Love vare for ham Skjonhedslove, der besad en forunderlig Harmoni. Flere end et Sted i Naturen var der Klangfigurer at finde, naar kun det rette Buestrøg blev ført. Skjonheden var for ham noget absolut bestaaende, saa at han endog gaar ud fra, »at der kan gives en Skjonhedens Naturlære«. »Der aabner sig Udsigter for os til at behandle det Skjonne ligesom Naturens andre Afdelinger«, siger han, og han glæder sig »til den Fuldkommenhed, Skjonhedslæren hermed en Gang vil naa«, men samtidigt ser han dog dette Maal som noget fjærnt. Industriens Udvikling i skjon Retning ligger herefter naturligt indenfor den Ørstedske Aands Omraade, og det