IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 2 1 0 —

Efter det Udviklede er Industriforeningen ved at lægge Vægt paa Kunstindustrien ikke paa nogen Maade kommen i Modsætning til den Aand, hvori Foreningen i 1838 blev stiftet, og i hvor hoj Grad trods de skiftende Slægter Tra­ ditionen fra hin Tid endnu er bevaret, kan ses paa et andet Omraade. H C. Ørsted, der i Aarhundredets Begyndelse forundredes over, at vor Gesandt i Paris »forsomte« de Borgerlige, og som paa den liberaleste Maade søgte at sprede Kjendskab til Naturvidenskaben til Alle uden Per­ sons Forskjel, er ved at staa som Medstifter af Industri­ foreningen næsten Borgen for, at denne Forening stillede sig paa en lignende Maade, og saaledes er det da ogsaa. »For at Antallet af Medlemmerne kan blive saa stort og Selskabets Virksomhed saa udbredt som muligt«, sattes i Indbydelsen til Foreningens Stiftelse det aarlige Kontingent i den til kun 2 Rd., og det folkelige, for ikke at sige demokratiske Præg, der herved strax sattes paa Foreningen, er senere fuldstændig bevaret. Som spredte Beviser herpaa, kan der henvises til Sondagsmøderne i Aarene fra 1847 til 1853, til at det Ør­ stedske Legat forste Gang uddeltes ikke til det Firma, i hvis Værksted Alexandraviften var udført, men til den Ar­ bejder, der havde skaaret den, og til at Foreningens Fore­ visninger i 188G/ s 7 liberalt aabnedes for Kjøbenhavns Svende- og Arbejderstand, men Hovedbeviset ligger i det gjennem den forløbne Aarrække bevarede lave aarlige Kontingent, der tydeligt viser sin Virkning i Foreningens Medlems­ fortegnelse. De 2 Rd. fra 1838 bleve i 1840 forhojede til

Stifteren af den Reiersenske Fond, skjænkedes den i 1854 af en Kreds af Medlemmer.

Made with