IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 44 —

skolers Indretning for gavnlig, maatte jeg ogsaa her ind­ skrænke mig til at forelægge Selskabet den i saa Henseende nedsatte Komites Betænkning. Det Ojemed, jeg saaledes strax fra Begyndelsen troede at burde foresætte mig, har jeg opnaaet: ingen væsentlig Afgang i Selskabets Med­ lemmer er foregaaet, og det staar følgeligen endnu i Sel­ skabets Magt med bestemte Love og med en ordnet Be­ styrelse at virke til det Maal, som maatte anses rigtigt.« Unsgaards Brev er ligesom en Apologi for hans Op­ træden, om hvilken han selv senere i Brevet siger, at den har været »mere negativ end positiv«; han vil ikke beklage sig over, »at den f o r Tiden vil blive betragtet —= o, og vil alene af Hjertet ønske, at den nye Bestyrelse maa finde sig heldigere i sine Bestræbelser«. Det er imidlertid et Sporgs- maal, om Eftertiden kan sætte hans Virksomhed hojere, end Samtiden med hans Billigelse synes at have sat den. Men nu var den provisoriske Tilstand ophørt, Foreningen havde faaet endelige Love, en ny Bestyrelse og en ny For­ mand, nu vilde det Hele blive anderledes. Endnu en Stund gik Alt dog i det gamle Spor. I et Repræsentantmøde den 3. Avgust 1840 valgtes Grosserer Nicolai Jonathan Meinert (f. 1791, f 1877) til Formand; han var en betydelig Handlende, Medstifter af Trykkefrihedsselskabet (1835) og som en varm Patriot Med­ lem af den saa kaldte Syvstjerne, der paa alle Maader virkede for Danskhedens Sag i Sønderjylland, men trods alle gode Egenskaber synes han ikke at have været den rette Mand for Industriforeningen, hvad man kan se af en bidsk Skrivelse af 12 September 1840 til ham fra tre Repræsentanter, H. L . Danchell , E. R. Grove og J . Wilkens.