IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 47 —

væsentlig Rolle. Den havde væ ret repræsenteret af en Videnskabsmand, en Embedsmand og en Kjøbmand, men ingen a f dem synes i den Grad at have følt sig knyttet til den Gjerning, Foreningen skulde udrette, at han viede den en alvorlig Stræben og et alvorligt Arbejde. D e forskjellige Elementer bleve ikke sammenarbejdede i Enighed, men udsondredes tværtimod i Partier. Foreningens storste Bestanddel vare de praktiske Industri­ drivende, men just paa Grund af at de kun vare praktiske, til Haandens A rbejde knyttede Mænd, er det naturligt, at de i en Forening til Industriens Fremme saa op til de med sær­ lige tekniske og økonomiske Kundskaber udrustede Mænd, der meldte sig som deres Medarbejdere. D et var saaledes Dal- hoff, der havde draget Forchhammer ind i Industriforeningens Kreds. Men desuagtet var der ikke fuld Forstaaelse mellem disse forskjellige Grupper a f Mænd. De Læ rde, som den sidste Gruppe oftere kaldtes, forstod, skjondt den omfattede Mænd, der stod de industridrivende K redse saa nær som f. E x . baade C. G. Ftinnmel og J. Wilkens, ikke at ud­ trykke sig tilstrækkeligt populært; et mærkeligt Exempel i saa Henseende er den vidtløftige Fortale, hvormed Professor J. A. Dyssel i Oktober 1839 indledede sin Redaktion af Foreningens Tidende. Der sporedes ofte en flad Teoretiseren hos dem, og det er derfor ganske naturligt, at det under­ tiden kom til Sammenstød og da fornemlig med de Mænd, der fortrinligt repræsenterede de praktiske Mænd, særlig Hof-Guldsmed Dalhoff og Urmager Kyhl , og da der endnu existerer et A k tstykk e, der viser, hvorledes den Forstnævnte paa en lidt ilter Maade kunde tage til Orde, naar Teoretise­ ringen blev ham for stærk, skal det nedenfor aftrykkes.