IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

4 ~

—

paa vor Udvikling; dens Principer kjendtes i den fra Re­ geringen udgaaede Bondeemancipation, og paa mange Punkter kom et friere Syn frem, der sporedes i virksom Handling. 1796 fremsatte Hof- og Stadretsassessor Frederik ( Winke’) Horn et Forslag om at stifte et Institut for Haandværkere. Han vilde, at en Mand trygt skulde kunne lade sine Sonner oplære i et Haandværk, »uden at de skulde udsættes for at spilde deres Ungdomsaar og fordærve deres Moralitet«, og Planen vandt Bifald. Man diskuterede den, og et forøvrigt lidet kjendt »Selskab til Ungdommens Forædling« tog sig af den. Mange Penne kom nu i Bevægelse. Selskabet blev om­ organiseret og optraadte fra Januar 1798 som Selskabet til unge Haandvcerkeres Dannelse , der strax udsatte en Præmie for den bedste Besvarelse af Sporgsmaalet: »Hvorledes bor et teoretisk og praktisk Institut i Kjøbenhavn være indrettet, for at det med mindst Bekostning kan stifte den mest mulige Nytte?« Der indkom ni Besvarelser, og der udarbejdedes i det Hele Plan paa Plan, men ingen af dem blev gjennem- ført. Man savnede de pekuniære Midler og slog sig til Ro med at føre Tilsyn med en Del Drenge, som man satte i Lære hos samvittighedsfulde Mestere, og med at give disse Drenge Adgang til at faa nogen Undervisning i forskjellige Discipliner. Hof- og Stadsretsassessor J . H Barens , der levende beskjæftigede sig med de rejste Sporgsmaal, udtalte, at ved Siden af de almindelige Skolekundskaber burde Lær­ lingene særlig lære »Naturhistorie, paa hvilken Varekundskab og Teknologi grunder sig, experimental Naturlære og Kemi«. Undervisningen kom imidlertid væsentlig kun til i Aftentimer fra Kl. 7—8 at omfatte Dansk, Matematik og Mekanik.