DebatoplægBoligerForAlle

BEDRE BOLIGER

Ud over en forstærket indsats i form af nybyggeri især i de nye boligområder er der behov for en udvidet indsats for at forbedre de eksisterende boligområder via byfornyelse, ’’Aftalt boligforbedring” o g lejligheds­ sammenlægninger. Og netop på de områder kan part­ nerskaber understøtte lokale initiativer, som ud­ springer af borgernes behov. Flere private m idler i byfornyelsen Der er fortsat mange utidssvarende boliger i Køben­ havn, selvom der de sidste 15 år i gennemsnit er ble­ vet byfornyet ca. 900 boliger hvert år for offentlige midler. Langt den største del af byfornyelsesmidler­ ne er gået til andelsboliger og udlejningsejendom ­ me, hvilket også er de ejerformer, der er dom ine­ rende i Københavns Kommune. I 1999 havde Københavns Kommune en aktivitets­ ramme til byfornyelse på ca. 1.104 mio. kr. Heraf blev de 787 mio. kr. anvendt til egentlig byfornyelse (her­ under gårdrydning), mens de 123 mio. kr. var øre­ mærket til kvarterløftsområderne. Endelig gik 194 mio. kr. til ’’Aftalt boligforbedring”. Byfornyelsen i Danmark er i større udstrækning end i andre lande blevet en offentlig opgave. Men statens byfornyelsesramme har været faldende og bevillin­ gerne til byfornyelsen står overhovedet ikke mål med behovet i Københavns Kommune. A f den grund er det nødvendigt med flere private midler i byfornyel­ sen. I kommunens kvarterløftområder har man gode erfaringer med, at de private yder noget, når deres bolig forbedres med offentlige kroner. Men det er mindst lige så vigtigt, at det kan betale sig for private boligejere løbende at forny deres ejendom . Med henblik på at få mere byfornyelse inden for den eksisterende byfornyelsesramme vil kommunen frem­ over anlægge en strategi med en mere differentieret offentlig indsats i ejendomme omfattet af en karrévis byfornyelsesbeslutning. Kommunen vil også indar­ bejde krav om øget privat medfinansiering af byfor­ nyelsen. For at styrke byfornyelsen foreslår Københavns Kom- mune: • at der arbejdes for en mere hensigtsmæssig for­ deling af de statslige byfornyelsesmidler og for indførelse af afskrivningsregler for investeringer i modernisering af udlejningsejendomme. • at der stilles krav om øget privat medfinansiering i flere sager om støtte til byfornyelse. • at byfornyelsen yderligere effektiviseres f.eks. ved totalentrepriser. A fta lt boligforbedring Den 1.januar 1998 trådte en ny byfornyelseslov i kraft. A f den fremgår det, at Borgerrepræsentationen skal

Saneringsplaner og byfornyelsesbeslutninger 1959 - 1999 ■ ■ Gennemførte ■ ■ Igangværende ■ ■ Planlagte

OMBYGNINGSAKTIVITETER EFTER BYFORNYELSESLOVEN SIDEN 1983 Procent af samlede udgifter fordelt på bydele

□ Indre Vesterbro □ Ydre Nørrebro □ Ydre Vesterbro ■ Bispebjerg □ Øvrige ■ Indre Nørrebro ■ Indre Østerbro □ Christianshavn □ Indre By

Samlede udgifter: 6,9 mia. kr.

22