DebatoplægBoligerForAlle

DEN ALSIDIGE BOLIGBY

København er i dag en af de smukkeste og mest vel­ fungerende storbyer i Europa. Det er mangfoldighe­ den i bybilledet og kvarternes forskellige særpræg, som karakteriserer København. Byen rummer store herlighedsværdier i bymidten og ved havnen, enestå­ ende baggårdsmiljøer i brokvarterne, moderne høj­ husbebyggelser og fredelige parcelhuskvarterer. Nær­ heden til vandet og de mange parker og pladser gi­ ver byen en unik blå og grøn karakter. Men der fin­ des også kvarterer, som er præget af slidte bebyggel­ ser, hvor der er behov for en særlig indsats. Den alsidige boligby København er således en by med en alsidig fremto­ ning. Også byens borgere er meget forskellige og le­ ver på forskellige måder. Dermed er der også en stor variation af boligbehovet blandt Københavnerne. Den alsidige by er karakteriseret ved, at der indenfor det enkelte kvarter bor et bredt udsnit af sociale grup­ per. Den alsidige by er også karakteriseret ved, at alle aldersgrupper er bredt repræsenteret. Og endelig har den alsidige by et varieret udbud af forskellige ejer­ former, boligstørrelser og boligkvalitet. Den alsidige by giver således plads til alle samtidig med, at byen får en robusthed, som gør, at den også kan magte de sociale opgaver. Men forskelligheden i byen giver også en dynamik, som er med dl at understøtte en fortsat udvikling af byen. København er på mange områder en by med kvaliteter, som med fordel kan styrkes, men der er også områder, som må forbedres for at byen kan blive mere alsidig. Det skal derfor sikres, at byen vedbliver at være alsi­ dig nok til at rumme alle grupper. Det betyder f.eks., at når behovene for større boliger stiger markant - som de har gjort gennem de sidste årtier - må boligerne , også blive større. Men boligstørrelsen er stort set uændret i København. Det medfører, at mange bør­ nefamilier, der ønsker at blive i byen, alligevel må flyt­ te ud af byen for at finde en tilstrækkelig stor familie­ bolig. I forhold til andre kommuner er Københavns andel af familier med børn mindre. Familierne skal have øget mulighed for at blive i byen - også efter de får børn. Det skal sikres ved at skabe større boliger samt et bedre og grønnere nærmiljø. Mange små boliger - men standarden bedres Københavns Kommune har markant flere små boli­ ger end i det øvrige hovedstadsområde. Hver anden af kommunens 280.000 boliger er på et eller to væ­ relser, hvilket kun gælder for hver fjerde bolig i den øvrige del af regionen. Nybyggeri og lejlighedssam­ menlægninger har kun ændret marginalt på boliger­ nes størrelse i København.

Byfornyet ejendom i Istedgade 81 A-B.

BOLIGER FORDELT EFTER STØRRELSE

Københavns Kommune

Øvrige hovedstadsområde

□ 4 værelser og derover 3 værelser | 2 værelser og derunder

6

Made with