292639252

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

1726

Vægter-Versene i deres ældre og yngre Skikkelse,

udgivne

af V. Fausbø ll.

Der er dog unægtelig Kraft og Poesi i de gamle Vægtervers. Carl Bernhard. Ce chant des ruos est rernpli d’une poésie naive et sublime. . A. de Flaux.

Med Afbildninger af Vægtere fra forskjellige Tider.

Tredie forøgede Oplag.

' Kjøbenhavn. H. Hagerups Forlag. — Trykt hos Nielsen & Lydiche. 1894.

Idet jeg for tredje Gang udgiver de gamle Vægtervers efter Opfordring af Hr. Boghandler E. Hagerup, skal jeg her kun fremføre et Par Ord om, hvorledes min Udgave af 1862 blev til. Da jeg nemlig en Dag kom ind til afdøde Boghandler H. Hagerup, fortalte han mig, at nogle svenske Adelsmænd (jeg tror en af dem hed Silfversparre) vare bievne saa hen­ rykte over Skjønheden af Vægterversene, som de en sildig Aftenstund havde hørt i Kjøbenhavns Gader, at de vare komne ind til ham og havde bedet ham om at skaffe sig et halvt Hundrede Exemplarer af dem, for at de kunde tage dem med sig tilbage til Sverrig og uddele dem blandt gode Venner. Han havde da i en Fart efter en Udgave til 4 Skilling, der solgtes i Bogladen i Skindergaden Nr. 16.17.18, i 1862 trykt sin første Udgave, i hvilken han kun havde rettet Skindergadens »Natten vælter ud« til »Natten vælder ud«. Men han var i det Hele ikke tilfreds med denne sin Redac­ tion, og opfordrede derfor mig til at give en correct Udgave med historiske Oplysninger. Saaledes fremkom min Udgave. Kjøbenhavn, 29. 11. 94. V. F.

Vægt er sangen af 1686. Naar Klokken slaaer 9.*

N u skrider Dagen under, Og Natten vælder ud;1 Forlad for Jesu Vunder Vor Synd, o milde G-udL Bevare Kongens Hus, Samt alle Mand I disse Land’ Fra Fjendens Vold og Knus! Naar 10 slaaer. Om Du vilt2 Tiden vide, Husbonde,8 Pig’ og Dreng, Da er det paa de Tide, Man føjer sig til Seng. Befal dig4 Herren fri, Vær klog og snild, Vogt5 Lys og Ild! Vor Klokk’6 er slagen Ti. * I et Udtog af Forordningen af 26 Juli 1683 om Gade-Løgterne og Nat-Vægterne i Kjøbenhavn lyde 9- og 10-Versene saaledes: Klokken 9. Klokken 10. Hvis Herren god ej tager Den høje himmelsk’ Herre, Selv Staden i sin Agt Han om vor Konge god Og Omsorg for den drager, En Ringmur stedse være Forgjæves holdes Vagt. Samt om det kong’lig’ Blod! Derfor, o Christen Sjæl, Ja ved sin mægtig’ Haand Forlad Dig paa Selv vogte vel Din Skaber saa, Til Liv og Sjæl At han dig vogter v e l! Hver Kongens trofast Mand! 1Vv. 1686: veller ud, Vv. 1709, 1726 og 1729: beller ud; smlign Kingos Sjunge-Chor ved Hammerich og Rode S. 41, 1. ®1726 og 1729: I vil. 8 1709: Du Hosbond. 4 1726 og 1729 mod Versemaalet: Befaler Eder. 61686, 1709, 1726 og 1729: vogte. 6 1686, 1726 og 1729: Klokke.

6 Naar II slaaer. Gud Fader os bevare, De Store med de Smaa, Hans hellig’ 1 Engleskare En Skandse om os slaae! Selv vogte2 Byen vel! Vort8 Hus og Hjem Har han4 i Gjemm’,5 Vort6 ganske Liv og Sjæl. Naar 12 slaaer. Det var om Midnats Tide Vor Frelser han blev født,7 Til Trøst al Verden vide, Som ellers var forødt.8 Vor Klokk’9 er slagen Tolv.* Med Tung’10og Mund Af Hjærtens Grund Befal dig11 Gud i Vold!**. Naar I slaaer.

Hjælp os, o J e su kjære! Vort Kors i Verden her Taalmodelig at bære! Der er ei Hjælper’12 fler’. *1683: Han er vor Klipp’ og Skjold, Ja Hyrde god, Der med sit Blod Frelst’ os af Satans Vold. L1686: hellige. 2 1726 og 1729 tilføje »han«, som gjør Versemaalet uregelmæssigt; 1709: Selv vogter Byen vel. 31683, 1686, 1709, 1726 og 1729: vor. 4 1726 og 1729: Gud. 81709, 1726 og 1729: Gjern. 6 1683, 1686, 1709, 1726 og 1729: vor. 71683. 1686, 1709, 1726 og 1729: fød. 8 1683, 1686, 1709, 1726 og 1729: forød. 9 1726 og 1729: Klokke. 101726 og 1729: Tunge. 11 1726 og 1729 mod Versemaalet: Befal eder. 121709, 1726 og 1729: Frelser. ** I Stedet for de tre sidste Linier have Vv. af 1709: Fra Ilde- braand Og Tyvehaand Befal Dig Herren i Vold.

7 Yor Klokk’1 er slagen2 Et. Ræk os din Haand, O Frelsermand!3 Saa vorder Byrden let. Naar 2 slaaer. Dig,4 milde Je su lille, Som mig til Salighed5 I Mørket6 fødes vilde, Skee Pris i Evighed!7 Du, værdig’ Helligaand, Oplyse mig8 Evindelig, At jeg dig9 skue kan! Naar 3 slaaer.

Nu skrider Natten sorte, og Dagen stunder til; Gud, lad dem blive borte, Som os bedrøve v il!* * Vor Klokk’10 er slagen Tre. O Fader from! Vend du os om,11 Din Naade os betee!** Naar 4 slaaer. Dig,12 evig’ Gud, skee Ære I høje Himmelchor, Som Vægter vilde være For os, paa Jorden boer! 1 1683, 1686, 1726 og 1729: Klokke. *1686: slaget. 81709, 1726 og 1729: Trøstermand. 4 1726 og 1729: du. 51709, 1726 og 1729; som havde os saa kjær. 6 1709, 1726 og 1729: Mørke. 71709,1726 og 1729: dig skee Lov, Pris og Ær\ 81726 og 1729: os. 91726 og 1729: vi. 101726 og 1729: Klokke. 111726 og 1729: til Hjælp os kom. 121709, 1726 og 1729: du. * 1709: Nu pakke sig ad Porte Som Ondskab drive vil. ** 1709: Dig Herre mild, Fra Tyv og Ild, Sin Frelse naadigt tee.

8 Det ringer nn 1af Yagt. For Natten god2 Fald Gud til Fod,3 Tag Tiden vel i Agt!4

1726 blev endvidere sunget! Lovet være Gud, vor Herre, Hannem skee Lov, Pris og Ære! Tidligst 1726 tilkom følgende 2 Vers; Klokken 8. Du est vor Vægter tryg og tro, Du vilt os aldrig undfalde, Paa dig saa ville vi bygge og boe, I al vor Nød dig paakalde. Glæde os Gud i Himmerig! Klokken 5. Kongen bevar fra Vaade og Far’, Med dine Engle ham omringe, At han ved sig alene af dig, O! Herre! med Lov opklinger. 1731 ombyttedes disse 2 Vers

med følgende: Klokken 8. Naar Mørket Jorden blinder Og Dagen tager af,

Den Tid os da paaminder Om Dødsens mørke Grav. 11709: Vi ringe snart. 2 1709, 1726 og 1729: for en god Nat. 3 1709, 1726 og 1729: Siig Herren Tak. 4 1709: Hav. selv dit Hus i Agt.

9 Lys for os, Jesu sød. Ved hvert et Fjed Til Gravens Sted, Og giv en salig Død! Klokken 5. Nu Dagen af det Høje At lyse fanger an;

Gud, fæst dit Naades Øje Paa vor. Kong Christian; Vær selv hans faste Skjold ' Mod al Fortræd Og Farlighed, Mod Fjendens Magt og Vold! 1784 blev der sunget: Klokken 5. O Jesu, Morgenstjærne! Vor Konge i din Vold Befale vi saa gjærne, Bliv du hans Sol og Skjold! Vor Klokke er slagen Fem. Kom, blide Sol Fra Naadens Pol, Oplys vort Hus og Hjem!

Sangen lød nu 1784 i sin Helhed saaledes: Klokken 8. Naar Mørket'Jorden blinder, Og Dagen tager af, Den Tid os da paaminder Om Dødsens mørke Grav.

10 Lys for os, Jesu sød, Ved hvert et Fjed Til Gravens Sted, Og giv en salig Død. Klokken 9. Nu skrider Dagen under, Og Natten vælder ud. Forlad for Jesu Vunder, Bevare Kongens Hus, Samt alle Mand I disse Land’ Fra Fjendens Vold og Knus. Klokken 10. Om I vil Tiden vide, Husbonde, Pige og Dreng, Da er det paa de Tide, Man føjer sig til Seng. Befaler eder Herren fri, Vær klog og snild, Vogter Lys og Ild, Vor Klokke er slagen Ti. Klokken II. Gud Fader os bevare, De Store med de Smaa, Hans Hellig Engleskare En Skandse om os slaae! Selv vogter han Byen vel; Vort Hus og Hjem Haver Gud i Gjern, Vort ganske Liv og Sjæl. Vor Synd, o milde Gud!

11 Klokken 12. Det var om Midnats Tide Til Trøst al Verden vide, Som ellers var forødt. Vor Klokke er slagen Tolv. Med Tung’ og Mund Af Hjærtens Grund Befal eder Gud i Vold! Klokken I. Hjælp os, o Jesu kjære! Der er ej Frelser fler. Vor Klokke er slagen Et. Ræk os din Haand, O Trøstermand! Saa vorder Byrden let. Klokken 2. Du milde Jesu lille, Som haver os saa kjær, I Mørke fødes vilde, Du værdig Hellig Aand. Oplyse os Evindelig, At vi dig skue kan. Klokken 3. Nu skrider Natten sorte. Og Dagen stunder til, Gud lad dem blive borte, Som os bedrøve vil! Vort Kors i Verden her Taalmodelig at bære!

Vor Frelser han blev født,

Dig skee Lov, Pris og Æ r1!

12 Vor Klokke er slagen Tre. O Fader from! Til Hjælp os kom, Din Naade os betee! Klokken 4. Du evig Gud skee Ære I høje Himmelchor, Som Vægter vilde være Det ringer nu af Vagt. For en god Nat Siig Herren Tak, Tag Tiden vel i Agt! Klokken 5. O Jesu Morgenstjærne!

For os, paa Jorden boer!

Vor Konge i din Vold Befale vi saa gjærne, Bliv du hans Sol og Skjold Vor Klokke er slagen Fem. Kom blide Sol, Fra Naadens Pol, Oplys vort Hus og Hjem. Lovet være Gud vor Herre, Hannem skee Lov, Pris og Ære.

13

Anmærkninger. U d g a v e r .

1683 omtrent støde vi for første Gang paa Vægtervers. I et Udtog af Forordningen af 26 Juli 1683 om Gadelygterne og Nattevægterne i Kjøbenhavn staaer der nemlig, efterat der er sagt, at enhver Vægter hver Time skal raabe den sædvan-, lige. Udraabning (o: Hov Vægter, Klokken er slagen o. s. v.): »De Vers, som Vægterne ved hvert Klokkeslæt om Natten skal synge, er følgende,« hvorpaa følge selve Versene, der ere de samme som i Udgaven af 1686 med den Afvigelse, vi ovenfor have seet. Dette Udtog findes i en lille Bog, kaldet: »Adskil­ lige Forordninger Politien angaaende, item nogle sær Punkter af en Del Forordninger, alle Vedkommende til Efterretning,« trykt hos J. P. Bockenhoffer, uden Aar. Bogen maa være trykt e f te r 16 Juni 1686, eftersom en af de indeholdte Forord­ ninger er af dette Datum, og fø r September samme Aar, fra hvilket Tidspunkt vi, som det vil sees nedenfor, have den Æn­ dring af 9-, 10- og 12-Verset, der senere holdt sig. Det er ikke rimeligt, at Versene have staaet i den oprindelige Forord­ ning, da de ikke findes i den, saaledes som den er aftrykt i Quart-Udgaven a£ Forordningerne, men det er dog vel sand­ synligt, at de have ledsaget den som Bilag, da den blev ved­ taget, og jeg antager derfor, at vi kunne sætte den første Ud­ gave af Vægtersangen til 1683. Nyerup synes ikke at have kjendt denne. 1686 have vi en forbedret Udgave af samme i: »Regular- Tavle om de kongl. Stadens Laterner her udi Kjøbenhavn, paa hvad Timer de skal antændes, brænde og udslukkes, «fter Da­ genes Længde, samt Maanens Op- og Nedgang, ved 1 Time over Horizonten, fra den 1 Januarii 1686 til Aarets Udgang beregnet. Hernæst følger Vægternes Instruction, om deres For­ hold. Forfærdiget af J. Huusmann. Inspecteur over de kongl. Latern. og Vægtere.« Kbh. Trykt hos J. P. Bockenhoffer. 4to. Efter en Paaskrift med Rødkridt paa Universitetsbibliothekets Exemplar er Bogen udkommen i September 1686. Dens Ind­ hold maa altsaa først have været meddelt Vægterne skriftlig. I Vægterinstructionen hedder det i § 5, at enhver Vægter hvert

14 Timeslag skal raabe den sædvanlige Udraabning »og de Vers, som d e r til b e sk ik k e s« , og ved Slutningen af Instructionen følge derpaa selve Versene, som vi have givet dem ovenfor. 1709, altsaa 6 Aar efter Kingos Død, møde vi allerede en forvansket Udgave af den oprindelige Sang. I denne begynde nemlig adskillige af de Forandringer, som satte sig fast i Ud­ gaven af 1784, men andre af Ændringerne vare paa den anden Side saa voldsomme, at de senere igjen maatte vige enten for det Gamle eller for noget bedre Nyt. Kun i et Par Punkter holder denne Udgave sig til det Oprindelige, medens de senere have en forvansket Text. Det Exemplar af denne »Vægternes Natsang udi Kjøbenhavn,« jeg har seet, tilhører Prof. S te p h e n s . Under Versene, der ere trykte i 2 Spalter paa den ene Side af et Folioblad, staaer: »Soli deo gloria,« og ved Foden af Bladet: »Prentet i Kbh., 1709.« 1726 have vi den næste Udgave. Det er paa Universitets- bibliotheket, at et Exemplar af denne »Vægternes Nattesang i Kbh.« findes. Den er ligeledes trykt i to Spalter, paa den ene Side af et Folioblad, »Ao 1726 hos J. J. Hopffner,« men har desuden foroven en Afbildning af en Vægter med sin Mor- genstjærne, Pibe og Haandlygte. Under alle Versene findes i een Linie tværs over: »Lovet være Gud, vor Herre, Hannem skee Lov, Pris o Gr ÆEeU i hvis sidste to Ord maa ligge en Hen­ tydning til Forfatteren, men hvem man kunde tænke paa, har jeg ikke kunnet udfinde. Jeg anlager, at disse to Linier oprin­ delig ere bievne sungne som et Omkvæde efter hvert enkelt Vers. Senere bleve de kun sungne af Taarnvægterne, først hvert Qvarter, siden hver halve Time. Paa B a g s id e n af Foliobladet er tiltrykt: »Den nye Vægtersang om Aftenen Kl. 8 og om Morgenen Kl. 5,« omfattende hine 2 ovenfor nævnte Vers, af hvilke det første er taget af II. Chr. Sthens Aftensang »Den lyse Dag forgangen er« (see Brandt og Helwegs Psalme­ digtning I, 187), og det andet, vanskelig forstaaelige, af Gryde- rups »Jeg takker dig ret hjærtelig« (see Br. og Helw. I, 261). Disse to tilkomne Vers ere optagne i Flugt med de øvrige i Udgaven af 1729, der som den forrige er trykt paa den ene Side af et Folioblad, i 2 Spalter og med Afbildning af en Vægter, hos J. J. Hopffner. Under alle Versene findes ligeledes Omkvædet »Lovet være« o. s. v. med samme Udhævning af G og R i Slutningen. Paa Bagsiden er tiltrykt, med en Vægter ovenover,

15 »Næstfølgende tvende Vers skal herefter synges i stedenfor omstaaende tvende Vers paa Vægternes Nattesang Kl. 8 og Kl. 5,« hvorefter følge de 2 ovenfor nævnte Vers. Ordet »Christian« i det sidste viser, at Versene ere tilkomne efter den 12te October 1730, da Frederik den Fjerde døde. Nederst paa Bagsiden er skrevet: »begyndt med Marts Maaned 1731.« Dette Folioblad tilhører ogsaa Universitetsbibliotheket. Jeg troer ikke, jeg tager fejl, naar jeg henregner de 3 sidstnævnte Ud­ gaver til de officielle. 1784 have vi den næste fra Politiets Side udstædte Ud­ gave af Vægtersangen, i Forbindelse med »Instructionen for Nattevægterne i Kbh.« Den gjengiver Versene i den endelige Skikkelse, de antoge, og i hvilken de ordret ere gjentagne, som det synes: 1798, samtidig med den da ubetydeligt forandrede Vægter- instruction. Siden denne Tid er der næppe paany udstædt nogen officiel Udgave af Vægtersangen, i det mindste kjender Vægtervæsenet nu ingen, og efter velvillig Meddelelse af Justits­ raad H. Chr. Knudsen findes der heller ingen saadan i Vægter­ væsenets Archiv. Ved denne endelige Text er ikke blot Rimet og Versemaalet, men ogsaa det poetiske Udtryk blevet forvansket; mærk f. Ex. i 2-Verset: Oplyse os Evindelig, i Stedet for: Oplyse mig Evindelig, i 10-Verset: Befaler e d e r Herren fri, i Stedet for: Befal dig Herren fri, og i 4-Verset: For en god Nat Siig Herren Tak, i Stedet for de skjønne Linier: For Natten god Fald Gud til Fod; ikke at tale om Absurditeter som: Du, evig Gud, skee Ære i 4-Verset, og de 4 første Linier af 2-Verset. Ifølge Nyerup (Udvalg af danske Viser I, 301) skulle 8- og 5-Versene have Politimester Hans Himmerich til Forfatter. I væsentlig Overensstemmelse med Udgaven af 1784 finde vi Vægterversene aftrykte af T h a a ru p i hans »Journal og Haandbog for Kjøbenhavnere« 1797, hvorimod N y erup i »Udvalg af Danske Viser« o. s. v. 1821 har fulgt den oprinde­ ligere Text af 1686. H am m e ric h synes ikke at have kjendt denne, ellers vilde han næppe i sine »Hundrede Psalmer« 1857 have optrykt den forvanskede Udgave af 1784. Fenger har i sine »Morgen- og Aftensange« 1858 gjengivet. den oprinde­ ligere Text af 1686, med Tilføjelse af de 2 senere tilkomne Vers, som findes i Udgaven af 1784. Den Text, der ledsager Musikken i Horneman og Erslevs M u sik a lsk eM u se um 13de Aarg. Nr. 2, holder sig ogsaa væsentlig til det Oprindelige.

16 Af 1ste Halvdel af 4-Verset og 1ste Halvdel af 3-Verset, samt af 1ste Halvdel af 5-Verset og Slutningen af 3-Verset har Wexels dannet en Psalme, der senere (selv med sin pro­ saiske Ændring: »Lad dem nu blive borte«) er gaaet over i Roskilde Conventets Psalmebog 1850, i Monrads Forslag til en Psalmebog 1854 og i Landstads Kirke-Psalmebog 1861. Ved privat Industri ere Vægterversene, sandsynligvis fra gammel Tid, bievne optrykte i G o d tk jø b s u d g a v e r. Den æ ld s te af saadanne, jeg har seet, er et Blad* i Helarksformat, paa hvis ene Side Versene ere aftrykte i 2 Spalter. Paa hver Side af Versene og foroven ere colorerede Ornament-Tegninger, i hvert Hjørne foroven en flyvende Engel, der blæser Basun, og under disse paa hver Side den samme Afbildning af en Vægter, som findes paa Sangen af 1726. Ovenover Versene, der næsten i alt stemme med Udgaven af 1784, staaer: »Vægter­ vers, som sjunges ved Nattetider af Vægterne udi Kbh.,« og i Midten mellem de 2 Spalter af Vers er en Afbildning af et Stue-Uhr i Futteral, paa hvis Dør læses: Vaag og bed thi Tiden gaaer, Tænk og strax, Du ved ej naar. Under Versene findes følgende Bemærkning: »Ved hvert Qvarter sjunges dette paa Kirketaarnene: »Lovet være Gud« o. s. v., og ved Foden af Bladet staaer: »Kjøbenhavn, trykt og findes til- kjøbs hos Joh. Rud. Thiele, boende i store Helliggejststræde Nr. 150,« hvoraf fremgaaer, at Bladet er trykt før 1807. Sand­ synligvis er det allerede fra Firserne eller Halvfemserne. En a n d e n Godtkjøbsudgave er'ligeledes trykt paa et Blad** i Hel­ arksformat, med Versene i 2Spalter. Rundt om i Randen ere Tegninger af Blomster, hvorimellem 4 Engle, 2 foroven og 2 paa Siderne, og midtvejs i den øverste Randtegning staaer i gul Grund det samme ovenfor nævnte gamle Vers saaledes afdelt: Vaag og bed, thi Tiden gaaer; tænk og strax, Du veed ej naar. I Midten mellem de to Spalter af Vers er afbildet en Vægter med sin Morgenstjærne, Pibe og Haandlygte, og ved hans Fødder * Har godhedsfuldt været laant mig af Prof. Stephens. ** Har godhedsfuldt været laant mig af nu afdøde Fuldmægtig A. L. V. Petersen.

17 en Hund. Over Vægteren findes efter Omkvædet: »Lovet være« o. s. v. den Bemærkning: »synges ved hver halve Time af Taarn- vægterne fra Kirketaarnene,« og ved Foden af Bladet ere an­ førte de Signaler, Taarnvægterne skulle give i Tilfælde af Ilde­ brand. Tilsidst staaer der: »Faaes hos P. W. T rib le r, Holmensgade 114. Trykt hos S. A. Nissens Enke« (Vejviserens S. M. Nissens Enke), hvoraf fremgaaer, at Bladet er fra 1841 eller 42. Stemplet til Afbildningen af Vægteren er derimod fra Frederik den Femtes Tid, eftersom denne Konges Navnetræk med Krone findes paa Vægterens Kjortel. Dette Stempel er derfor vel gaaet i Arv i den Triblerske Familie, der i Kbhvns Vejviser kan spores tilbage til 1773. Foruden disse to Ud­ gaver har jeg seet 2 fra den nyeste Tid, den ene »faaes hos II. P. M ø lle r, Gammelmynt 20,« og den anden »i Bogladen i Skindergaden Nr. 16, 17, 18«. Af disse Godtkjøbsudgaver maae de tre sidste fra først af have været redigerede af Væg­ tere, thi de indeholde alle de samme Taabeligheder: i 9-Verset »og Natten v æ lte r ud,* og i 2-Verset »I Mørket f ø d te s vilde«. I O rv a r O d d s Hinsidan Sundet, Stockholm 1846, S. 180, findes Vv. aftrykte efter denne Vægterredaction, hvilket man maa tilgive en Udlænding. Nyerup nævner i sit Udvalg af Danske Viser I, 297, en Udgave i Patentfolio trykt hos B r e in h o lm 1819. Denne har jeg ikke seet, den findes ikke paa Bibliothekerne. En ordret eng e lsk Oversættelse af Vv., ved Mr. Charles Beckwith (Lohmeyer) findes i W. Hurtons Voyage from Leith lo Lapland. London 1851. En anden særdeles heldig mere fri e n g e ls k Oversættelse er givet i The Travellers’ Hand-book to Copenhagen. By Ang- licanus. (o: R. S. Ellis, den nu afdøde Præst for den hervæ­ rende engelske Menighed). Gopenh. 1853. Denne lyder saaledes: Song of the Watchman. A Literal Translation. 8 o’clock. When Day departs, and Darkness reigns on earth, The scene reminds us of the gloomy grave! Then let Thy light, O Lord, before us shine, While to the silent tomb our steps we bend, And grant a blessed Immortality! 2

18 9 o’clock. The Day glides by, and sable Night appears — For Jesus’ sake, O God, our sins forgive! Preserve the Royal Family; And guard the people which this land eontains From danger of the Enemy! 10 o’clock. Master, maid, and boy, would you the hour know? It is the time that you to rest should go — Trust in the Lord with faith — and careful be Of fire and lighi; for Ten o’clock has slruek! 11 o’clock. Almighty God protects both great and small; His holy Angels guard us like a wall: The Lord Himself our city walches o’er, And keeps our bodies and our souls from harm. 12 o’clock. At th’ hour of midnight was our Saviour born — Great blessing to a world which else were lost! Then, with unfeigned lips, in prayer and praise Commend yourselves to God. — Past Twelve o'clock 1 o’clock. O Jesus Christ, we pray Thee, send us help To bear our Cross with palience in the world, For Thou art God alone! And Thou, O Comforter, Thine hånd stretch fortil: Then will the burthen light and easy be! The clock has stricken One! 2 o’clock. O gracious Lord, whose love for us was sueh That Thou should’st deign in darkness* to be born: All glory’s due to Thee! Come, Holy Ghost, and pour inlo our hearts Thy heav’nly light, that we may see Thee now And in Eternity! * Obscurity.

19 3 o’clock.

Black Night departs, and Day begins to dawn — y Keep them far off, 0 God, who wish us harm! The clock has stricken Three! Father, Thine aid we seek! — and of Thy Grace Give us abundantly! 4 o’clock. Eternal God! who would’st the Keeper be Of us who dwell below — To Thee, surrounded by the Heavenly Host, Honour and praise are due! For this good night give thanks unto the Lord! Remember »Four!« — we're summon’d from our guard. 5 o’clock. Jesu, Thou Morning Star! we now resign To Thy protection, cheerfully, our King; Be Thou his Sun and Shield! And thou, bright Orb of Day, begin thy course, And, rising from the Mercy-seat of God, Thy radiant lustre yield! Denne Oversættelse er uforandret optaget i Ch ou le s: The Cruise of the Steam Yacht North Star, Boston 1854. Paa F ra n s k ere Versene oversatte i D a rg au d : Voyage en Danemark, Paris 1861, og i A. d e F la u x : Du Danemark, Impressions de Voyage, Paris 1862. Jeg meddeler 9—3-Versene efter Dargaud, samt 8-Verset, der ikke findes hos Dargaud, efter de Flaux. Ingen af dem har 4- og 5-Versene. Entends, veilleur de nuit, l'horloge a sonné huit heures. Quand la nuit couvre la terre Et que le jour s’évanouit, G'est l’heure de nous rappeler

Le sombre tombeau. Guide, doux Jesus! . Chacun de nos pas Jusqu’au tombeau, Et accorde-nous une mort heureuse.

2 *

20 A neuf heures.

Lø jour se cache, Et la nuit pénétre partout. 0 Dieu de miséricorde! Pardonne-nous å causc des blessures de Jesus. Préserve, dans le pays, La maison du roi Et le toit de tout bomme De la violence et du brisement de l’ennemi! A dix heures. Si vous voulez connaitre le moment, Maitre, servante, gar^on, (,1a, il est temps Qu’on aille se coucher. Recommandez-vous å Dieu, Soyez prudents et adroits, Soignez la lumiére et le feu; L’horloge a sonné dix heures. A onze heures. Dieu, notre pére, nous conserve Les petits non moins que les grands! Que la sainte cohorte des anges Eleve un rempart autour de nous! Que le Seignéur lui-méme garde la ville, Protége la maison et le home! Souvenez-vous de Dieu Toute votre vie et de toute votre åme. A douze heures. , Ce fut å Pheure de minuit Que le Christ est né, Pour le salut du monde Qui autrement était perdu. Notre horloge a sonné minuit. Avec la langue de la bouche, Du fond du coeur, Recommandez-vous å la Providence. A une lieure.

Aide-nous, cher Jesus, A porter avec patience

21 Notre croix ici-bas; II n’y a de Sauveur que toi. Notre horloge a sonné une heure. Donne-nous la main, Notre Consolateur; Alors tout fardeau sera leger. A deux heures. O Jésus! doux et petit, Qui nous as tant aimés Et dont le berceau fut une étable, Louange å toi et que ton nom soit béni! Et toi, Saint-Esprit, Illumine-nous, Toujours et partout, Afin que nous puissions voir Jésus! A trois lieures. Maintenant la nuit sombre s’écoule Et le jour s’approche. Eloigne, Seigneur, tous ceux Qui voudraient nous nuire. Notre horloge a sonné trois heures. O Pére trois fois saint, Viens å notre aide, Accorde-nous ta gråce!

,

I Provindsbyerne bleve Versene, saavidt vides, sungne saa­ ledes som i Kbhvn., men, efter hvad jeg har hørt, synes det, at Vægterne somme Steder sjælden sang Versene helt ud, især hen paa Natten. Dette stemmer ogsaa med hvad man læser i Instructionen for Vægterne i Faaborg af 1855, idet det isamme paalægges Vægterne »uden Afkortning eller Forandring at raabe Vægterversene.« Denne Instrux er derfor ogsaa ledsaget af et Aftryk af Versene, der ere de samme som de sædvanlige kjø­ benhavnske med den Undtagelse, at 5-Verset er gjort til 4-Vers, 4-Verset til 6-Vers Vinter og 5-Vers Sommer, og 8-Verset (da der ikke raabes Kl. 8) omdannet til 5-Vers Vinter saaledes: Fra Jorden Mørket svinder Og Dagen gryer frem;

Den Tid os venlig minder Om Himlens lyse Hjem.

22 Lys for os, Jesu sød, Ved hvert et Fjed Til Gravens Sted, Og giv en salig Død!

Skjøndt 9-Verset er anført, benyttedes det dog ikke, eftersom, ifølge Instruxen, Vægterne først gik paa Post Kl. 10 hele Aaret igjennem. 1685 havde Helsingør sin egen Vægtersang. Dette fremgaaer af 2 Qvartblade, som findes paa Kongens Bibliothek og indeholde: »Vægter-Sangen udi Helsingørs By, Under den Kirke-Melodi Fra Himmelen højt komme vi nu her: Prentet i Kbh. Aar 1685.« Ovenover staaer skrevet: Jenss Carstenssøn Siung. Sangen begynder med 9 Slæt og ender med 5 Slæt. Je^ antager, man har hørt nok af den, naar jeg nævner de fire første Linier: Vor Klokke slog nu nylig Ni. 1 Slesvig fandt kun Udraabning Sted: Hov Vægter, Klokken er slagen 1.0, 10 er Klokken slagen. Forfatterskabet til Vægtersaogen. Ifølge den almindelige Overlevering er vor store Psalme- digter K ingo (1634—1703) Forfatter af Vægterversene. Men stik imod denne Mening tillagde Nyerup i sit Literatur-Lexicon 1820 Arrebo (1587 —1637) dem uden at give nogensomhelst Grund for denne sin Antagelse. I »Udvalg af Danske Viser« 1821 forandrer han vel dette til, at Arrebo k a n være Forfatter til dem, idet han dér I, 296 siger: »Hvad Oprindelsen af disse Vers angaaer, da er vel Hypothesis vulgaris, at de i Anledning af det kjøbenhavnske Vægtervæsens forbedrede Organisation under Christian V bleve forfattede af den Tids mest berømte Digter Kingo, men da det hedder i Pontop. Orig. Hafn., at det 1581 blev befalet Magistraten at have flittig Tilsyn med de forordnede Nattevægtere, saa seer man, at der var Nattevægtere over hun­ drede Aar før de ny Politiindretninger under Christian V fandt Sted. Følgelig k a n Arrebo ret godt være Forfatter tilVægter- vex*sene.« Men S. 301 kalder han saa igjen Versene »hine ærvær­ dige Levninger fra den arreboske Tidsalder.« Rørdam, i sin Ud­ gave af Arrebos Skrifter 1857,1,76, er ligeledes tilbøjelig til at tillægge Arrebo dem, idet det forekommer ham, »at den gammeldags Hjærtelighed og Enfoldighed, som udmærker disse vore ældste Gadeviser, der forhaabentlig skulle glæde vore Børne- Nu viser Dagen os sin Hæl, Og Natten kommer tyk og fæl, O store Fader stat os bi,

23 børn ligesaa meget, som de have behaget vore Oldefædre, mere stemmer overens med Arrebos simple Højhed’ i Talen end med Kingos vistnok ikke mindre skjønne, men mere (krydrede’ Digtersprog.« Petersen omtaler i sin Litteraturhistorie 111,658 Problemet, men afgjør selv intet. De Grunde, som bevæge mig til at antage K ingo for Forfatter i Overensstemmelse med den sædvanlige Tradition, ere følgende: 1. Det forekommer mig, saavidt man kan skjønne af de historiske Documenter, jeg har anført nedenfor, at Kjøbenhavn i Mellemtiden fra Frederik II til Christian V ikkun har havt, og det endog kun af ogtil, p a t r o u il le r e n d e B o rg e rv a g t, men in g e n f a s te G a d e væ g te re , h v e r m ed s in Po st. Det er først, efterat de faa, som det synes, aflndvaanere privat antagne Gadevægtere ved Forordningen af 26de Juli 1683 vare bievne forøgede, (»Skal saa mange Vægtere antages til visse Steder, Stræder og Gader, som til Lygternes Opagt og god Nattevagt behøves«), at Kjøbenhavn fik en ordentlig organiseret Samling af Nattevægtere, hver med sine bestemte Gader at vaage og vare paa. Paa samme Tid er det, at Vægterversene først dukke op, og ere de fra hin Tid, som der ikke synes at have været Brug for dem før, saa kan der næppe heller være Tvivl om, at Datidens største Digter har skrevet dem. Efterat Kingo 1674 havde udgivet første Part af sit Aandelige Sjunge- Chor stod han uimodsagt som den øverste paa Parnasset. 1681 udkom anden Part, og 1683 blev det ham overdraget at samle en ny Psalmebog, et Hverv, der noksom viser den Anseelse, han nød som Digter. 2. Den samme Højhed, Kraft og Inderlighed, som i saa høj Grad er ejendommelig for Kingos aandelige Digte, og i hvilken Henseende han endnu ikke er overgaaet af nogen dansk Digter, synes ogsaa Vægterversene at bære tydelige Spor af. 3. Endvidere findes der i Tanker og Udtryk en stor Over­ ensstemmelse med Kingos aandelige Sjunge-Chor. Naar der saaledes i 10-Verset af Vægtersangen af 1683 og i 9-Verset af Vægtersangen af 1686 bedes for K ongen og h a n s Hus, da finde vi det samme at være Tilfældet næsten paa hveranden Side i Kingos Sjunge-Chor, f. Ex. (Hammerich og Rodes Udgave) S. 57 »Kongens Hus du selv opbygge, Giv det Lykke, Fred og Ro;« S. 86 »Lad din Værn og Vagt bevare Kongens Hus fra Nød og Fare;« S. 97 »Vor Konges Hus vi ej maa glemme;« S. 100 »O, min Gud, din Naade bøje Hen paa Kongens høje Hus;« S. 20 »Signe selv vor Konges Trone Og det ganske Kongeblod;« S. 43 »Velsigne Kongens Hus, og sæt din Vagt Omkring hans Riger og hans Arvelande.« Naar det i Il-Verset hedder: »Hans

24 hellige E n g le s k a re En Skandse om os slaae,« saa have vi i Sjunge-Choret den samme Tanke paa hvert Blad. S. 77 »Han har i denne Nat Med Engleskare mit Hus og Hjem omsat;« S. 32 »Lad din’ Engle mig omringe Og hin stærke Djævel tvinge;* S..55 »Stil du en Englevagt omkring mit Sovested, Lad Satan i mit Hus ej sætte noget Fjed;« S. 43 »Min Seng opvartes af Guds Engleskare« etc. etc. Ligesaa hyppig nævnes, ligesom i det oprindelige 12-Vers, S a ta n , seeS. 17, 19, 27, 29, 31, 32, 33, 42, 49, 52 etc. etc. Med 9-Versets »Nu s k r i d e r Dagen under Og Natten v æ ld e r ud« sammenlign S. 81 »Til Hvile Solen gaaer og Dagen helder, og Mørk’ af Nattens Vraaer Til os udvælder,« S. 17 »Dagen er snart runden hen, Det nu flux ad Aften lider, Tiden sagtelig henskrider,« og S. 98 »Tiden skrider, Dagen rinder,« og med 1-Versets »Ræk os d in H aand, 0 Frelsermand!« S. 33 »Jesus skal mig og opvække Til min Gjer- ning glad og sund, Og sin Haand fremdeles række Til den næste Morgenstund.« Udtrykkene »Jesu lille« og »Vend du os om« finde vi S. 86 og S. 78; ligeledes »F re lse rm a n d * S. 43, 57, 131,136,186,medensArrebo bestandig synes at have »Fr eiser.« Til 4-Versets »Dig, evig Gud, skeeÆre I h ø jeH im m e lc h o r« see S. 38 »Lov skee dig Gud i høje Himmelrige«, og S. 37 »See fra din høje Himmelstol Ned til vort Jorderige;« og til »Som Vægter vilde være,« S. 98 »Gud selv er her til Hus' 1 Nat, Og her omkring sin Vagt har sat,« samt til hele 4-Verset S. 25, 26 »Takker Gud for denne Nat, I har Morgenstunden fat.« »Jeg lagde mig ned til Hvile, Men min Gud holdt paa mig Vagt.« J e s u V under nævnes S. 64 og 86 »Men naar Dødsens Nat tilstunder, Skjul mig da i dine Vunder.« 4. B o g s ta v rim e t endelig, som er saa gjennemgaaende hos Kingo, see f. Ex. Fengers Kingos Psalmer S. 143 fl. Skalk og Skarn, Ris og Rem, slidt og slagen, Torn og Tidsel, Værk og Ve, Top tilTaa, Lyst og Lue etc., have vi Exempler paa i 11-Versets »Vort Hus og Hjem Har Han i Gjemm1«, i 12-Versets »Til Trøst al Ferden vide,« og maaskee ligeledes i 9-Versets »ATu skrider Dagen under Og Hatten vælder ud,« i l-Versets »Hjælp os o, Jesu /cjære, Vort Hors i Verden her« og i 4-Versets »Dig, evig’Gud, skee Ære I HøjeHimmelchor, Som Fægter vilde være!« Der er saaledes aldeles ingen Grund, forekommer det mig, til at forlade den gamle Tradition, at Kingo er Forfatteren til Vægterversene. Nattevægtere. Allerede 1443 har der i Kjøbenhavn været Gadevægtere om Natten, hver med sin Post. Dette fremgaaer af Christoffer

25 af Bajerns Stadsret, i hvilken det om »Kongens og Stadens Vægtere« hedder: »Naar en Vægter, efterat Klokken er slagen Ni, nogen antræffer paa Gaden, da skal han ham lede til sit Herberg, men har han ikke Herberg, da skal han stille Borgen, eller og sættes i Stadens Arresthus indtil om Morgenen, og skal han da gjøre Regnskab for sig, hvorfor han gik saa sildig paa Gaden. Naar d e r r in g e s om A fte n e n p a a Vagt, da s k u lle a lle Vægtere væ re paa d e r e s S ted, og en h v e r p a s s e p a a s in Vagt in d til om M o rg e n e n , n a a r der b liv e r rin g e t a f Vagt, og da skulle Portneren (o: Port­ nerne) komme til Portene og vare derpaa indtil om Aftenen, da de bliver tillukte.« (See Pontopp. Orig. Hafn. S. 114.) Men det synes, at Nattevægterne senere ere afskaffede, thi ifølge Frederik den Andens Brev af 1567 vare Borgemester og Raad i Kbh. »til Sinds at tage udi Tjeneste saa mange duelige Karle, som behov gjøres, hvilke altid skulle vaage udi Por­ tene, paa Voldene, og om N a tte n p a a Gaderne,« men som altid skulde blive i Byen og ingen anden Steds bruges. (See Nye Danske Magazin I, 55). 1581 blev det befalet Borgemestere og Raad at have flittig Tilsyn med disse Væg­ tere, saa de maatte afværge Ildebrand, Mord og Tyveri, samt see til, at ingen af Byens Indvaanere, af hvad Stand de end være kunde, unddroge sig fra Udgiften til en Anstalt, som var hans egen ikke mindre end andres Sikkerhed og Velfærd an- gaaende. (See Pontop. S. 374). At denne Borgernattevagt har fundet Sted endnu 1626, fremgaaer af en Udskrift af Con­ sistorii Protocol, som Rørdam giver i sin Udgave af Arrebo I, 77: »Opkom Christiernus Michaelis og Colbanus Sigvardi, som Vagtmesteren klagede over, at de havde den anden Aften været sainmet med 2 dravendes Kaarder og slaget sammen i Klæde­ boderne, efter det var udringt paa Vagt.« I Kbhvns paany reviderede »Brandt eller Ild-Ordning« af 1653 tales kun om Taarnvægtere, og af Forordningen for Kbhvn af 10de Decbr. 1670 »om Løsgjængere og de, som findes paa Gaden sildig om Aftenen, item om Fremmede som logerer, og den ig je n paa- b u d n e B o rg e rv a g t« , sees det, at selv Borgervagtens Natte­ vagt maa være ophørt for en Tid, thi det hedder, at »eftersom for os allerunderdanigst andrages, hvorledes her udi denne vor Kgl. Residentsstad skal om Nattetider saadanne store Uskikkelig- heder begaaes, saa fast ingen mere kan gaae sikker paa Gaden om Aftenen,« da befales, at alle Løsgjængere, der om Nattetide findes paa Gaden og af P a tr o u ille n gribes, skulle strax paa Bremmerholm henføres. »Og skal desforuden ej nogen, af hvad Stand og Vilkaar de og være kunne, efter Michelsdag understaae sig om Aftenen efter Ni Slæt at lade sig finde paa Gaden uden

26 tændt Fakkel eller Lys«. »Og saasomVi nu B o rg e rv a g te n p a a n y fo r m e re S ik k e r h e d s Sky ld p a a b u d e t hav e, saa ville Vi« etc. Borgervagten har altsaa, ligesom tidligere, paa denne Tid besørget Nattevægtertjenesten ved Patrouiller, men faste Gadevægtere har der næppe været. Den nysnævnte Uorden fortsattes, efter den skaanske Krig, af Soldaterne. Dette sees af Rescriptet af 21de Febr. 1681, i hvil­ ket det hedder: . . . »Ville vi, at Du anbefaler Gevaldigeren, at han med sine Justitsbetjente om Natten overalt skal patrouil- lere og alle slige Personer af Garnisonen, som ved nogens Huse eller Vaaninger til Tyveri, Klammeri eller andre Inso­ lentier at prøve, paa friske Gjerninger antræffes, uden nogen Persons Anseelse angriber.« Kjøbenhavns Indvaanere ere da sagtens bievne kjede af dette Uvæsen og have paataget sig selv ved faste Nattevægtere at skaffe sig Sikkerhed. I Forordningen af 25de Juni 1681, ved hvilken Kbhvn først fik L yg ter i alle Gader og Stræder (jvfr. Birkerods Dagbøger S. 208), tales nem­ lig igjen om Nattevægtere, idet det hedder: »Og eftersom her i Staden h o ld e s af I n d v a a n e r n e G ad evæ g te re om N atten , da skal de samme om Natten have flittig Indseende med Lygterne, at ingen gjør dem nogen Skade« o. s. v. Fra nu af holdt Indstiftelsen af faste Gadevægtere sig og uddannedes stadig lige ned til vor Tid. Fra 1683 af passede de Lygterne, hvormed de hidtil kun havde haft Tilsyn. H ver T im e s k u ld e de u d r a a b e T id e n s am t de Vers, som d e r ti l b e s k ik k e d e s . De skulde afværge Slagsmaal, Mord, Tyveri og Stratenrøveri, forhindre, at Urenlighed udkastedes paa Gaderne eller i Kanalerne m. m. Deres eclatanteste Bestilling var dog under Ildebrandstilfælde. Da skulde de nemlig (see Instructionen for Nattevæglerne i Kbhvn 1784) gjøre Allarm og Anskrig, og Folkene allesteds udi Husene paa deres Post med Banken og Ringen paa Dørene og Porte opvække, samt med et sært imellem sig sluttet Tegn* og Støden i Fløjten hverandre det tilkjendegive, og derhos raabe: Brand, Brand! . . . da og strax nogle af de nærmeste Vægtere ved Ilden skal henløbe, nemlig 1 til Brand-Majoren, 1 til Vice-Brand-Direc- teuren, 1 til Ober-Præsidenten, 1 til Politi-Mesteren og Stads- Hauptmanden, 1 til Commandanten og til den øverste Admiral, og Holmens Chef, saa og 1 til Raadhus-Vagten, og de militaire Vagter, hvor Sprøjterne ere forordnede, og 1 til Vægter-Inspec- teuren**, for dennem derom at advare« . . . . De maae for- * Formodentlig menes hermed Vægternes bekjendte Frimurer- tegn: 3 Slag med deres Kjæp i Stenbroen. * * Det fremgaaer ikke klart af ovenanførte Bestemmelse, om det var 7 eller flere Vægtere, der sattes i Bevægelse for at gjøre Melding.

27 øvrigt »ikke, uden de personlig anfaldes, nogen med Hug og Slag begegne, og udi saadanne eller andre Tilfælde skal Væg­ terne komme hverandre til Hjælp . . . . og da hinanden uden Falskhed bistaae, og de Skyldige i Arrest føre, dog hvis nogen af dem vil give Vægterne Drikke-Penge, for at komme løs, maae de dem annamme, og dog ei forskaane dem, at de jo blive arresterede« etc. »Ingen af dennem maae forsamle sig ved Enden af Gaderne for at holde Snak og Samtale med hin­ anden . . . . og ikke findes paa Posten uden i fuld Mundur med Gevær og den anordnede Haandlygte.« Ved den nyere Instrux for Gadevægterne af 29de Marts 1860 faldt den forhen gjældende Allarmering ved Piben og Brandraab i Almindelighed bort og skulde kun finde Sted, naar udtrykkelig Befaling dertil gaves af Brandmajoren. 1689 havde Kjøbenhavn 68 Vægtere, Taarnvægterne ibereg- nede (see Rescript af 8 Juni). I 1862 havde den, ifølge Op­ givelse af Justitsraad Knudsen, ialt 179, nemlig 143 Gade­ vægtere i Byen, 5 paa Vesterbro, 7 paa Nørrebro, 2 paa Østerbro, 2 paa Amagerbro, 6 Patrolvægtere, Politidirecteurens Vægter, 12 Taarnvægtere (1 paa hvert Taarn) og 1 paa den nye Bro over Stadsgraven ved Teglgaardsstræde. At de i gamle Dage, ligesom senere, have haft deres Nød med Publicum, sees af Birkerods Dagbøger, hvor det, ved den 25 December 1701, hedder: I Kjøbenhavn blev en af Stadens Vægtere om Morgenen tidlig af en Vovehals, med hvilken han kom i Klammeri, kast udi Vandet og druknet. Ved Lov angaaende Omordning af Kjøbenhavns Politi m. v. af I lte Febr. 1863, som traadte i Kraft den 1ste Juli samme Aar, bortfaldt for Kbhvns Vedkommende den offentlige Vægter­ institution. Vægterne bleve herefter kun private Vægtere. Og samtidig hermed ophørte ogsaa de gamle ærværdige Vægtervers at lyde i Kbhvns Gader. I Provindserne derimod synge Væg­ terne dem endnu*, om endog »med dæmpet Røst«, iÆbeltoft, Ribe, Assens og Middelfart. I -andre Byer udraabes kun Tiden. Naar det gamle Vægtervæsen helt forsvinder, ville Vægterversene tilsidst dø ud alle Vegne, men i den religiøse Digtekunsts Hi­ storie ville de aldrig dø. * Efter velvillig Meddelelse af Byfoged Meyn og fhv. Politifuldmægtig H. Fønss.

28

Melodien. Efter Fleres Ønske meddeler jeg i dette Oplag tillige Melo­ dien. Denne, er rimeligvis en gammel Psalmemelodi, men fra hvilken Tid den stammer eller hvem der har componeret den, veed jeg intet om. Saaledes som den er optegnet i en senere Tid og som jeg giver den i det Følgende, er den vistnok taget fra Gaden af. Hvad der i de gamle Vægter-Instruxer kaldes »den sædvanlige Udraabning«, nemlig Recitativet: »Hov, Vægter! Klokken er slagen . . .«, hører naturligvis ikke med til Melodien, men er det oprindelige Raab (omtrent som det endnu høres i Slesvig og nok ogsaa i Tydskland), der har holdt sig, selv efterat Versene vare komne til. 1. Den første Optegnelse af Melodien findes, efter godheds- fuld Meddelelse af Musikhandler Emil Erslev, i Falbes »Natten, et musikalsk Tonemaleri«, som blev opført i Selskabet Euterpes Concerter omtrent 1816. Denne seer saaledes ud: Moderato.

29 2 . Den af Auditeur Rasmussen i Nyerups »Udvalg af Danske Viser etc.« 1821 givne Melodi lyder saaledes:

f 4 9

i ‘ : 4

4

—1 ■— 4 '

\J —

> A

\

- 1

i T

7 L P [ & ) ^

1

&

A

9 9 L

J

^

L---------- ----------------

* J

—[—T——i—

H---- 1 —r} ---- 1-

-ÉL *) &

4*T=4 = = 4 ^

3. En fredie Bearbejdelse af Melodien, ved Hr. Musikdirekteur Brandt, findes i Musikken til Erik Bøghs Nytaarsnat 1850. v : : !; 4. En fjerde Optegnelse, der findes i 13 Aargang Nr. 2 af Musikalsk Museum, udgivet af Horneman & Erslev, hidrører, efter Meddelelse af Hr. Musikhandler Erslev, fra Aaret 1850. 5. Tilsidst gives Melodien saaledes som man for nærværende Tid (1862) kan høre den sungen af en enkelt Vægter.* * Vægteren i Store Kongens Gade, som jeg først, ved at love ham en Douceur, søgte at faa til at gaa op til daværende Cand. Exner paa Vaisenhuset og synge Melodien for ham. Da Vægteren imidlertid vægrede sig herved, maatte Exner

30

Andante.

Hov Væg-ter! Klok-ken er sla-gen — ~ r~T ~P— £~----- T~sj—rr;--------j — J —

r

<

derfor gaa ned i St. Kongensgade 3 Aftener i Træk og optage Melodien i Stumper, hvilket ikke var let, da Vægteren mange Steder sang den meget utydelig. Musikdirecteur Brandt satte den bagefter ud.

31

„ I I V ffu-'n », J / TT+f f m # j J v i 7 * ar

I . 1 ,

| P '1 J J J. ! J * H » i l #

]

4 ®|

i

j __L i .

J

&

•* lig at bæ - re

♦ 71 ! Der er ei IIjæl- per

t

l+i {ES

m _

• _ r r J

r v " f E ffs r *7«;ftitf

- /

ufl .

f

1

t

■ ¥

;• | i i g i

Efterat jeg i 1862 havde afsluttet 2den Udgave af disse faa Blade, udkom der en curieus anonym Piece med Titel: »Om Vægtere og Vægtersangen. Et Bidrag til Vægterliteraturen. (Supplement ti l ’Vægtcr-Versene i ældre og nyere Skikkelse’)«, til hvilken jeg henviser Læserne. Den sagdes at være af Dig­ teren Claudius Rosenhoff.

INGVOR BONDESEN: STYRISMANDEN OG HANS BRUD. H istorisk F ortæ lling . ANDET OPLAG med Illustrationer af H an s N icolaj H an sen . , Pris 5 Kr., elegant indbunden 6 Kr. 50 øre. „Styrismanden og hans Brud" er en af de bedste historiske ..Fortællinger, der er udkommen her i Landet, og den staar højt, baade i Henseende til livfulde Optrin og i Skildringer af Sæder og Skikke paa Knud Lavards Tid." INGVOR BONDESEN: : ' . ÆGTESKABSDJÆVELEN Og GENFÆRDET PAA RØNNEHAVE. To lystige gam le K røn ik er . * Pris 3 Kr., elegant indbunden 4 -Kr. 50 øre. , ■ En jævn og sikker Fortællekunst, megen Iagttagelsesevne og ikke ringe Fantasi Ander man i hans ny Bog som i hans tidligere. — — en Underholdningslæsen af baade sund og tiltrækkende Art. (Dannebrog). ------ hans Skildringer f. Ex. af en stor Kirkefest i Odense med Procession gjennem Gaderne eller af Kongens vidtløftige Rejsebog, da han drager fra Nyborg til Odense, er malende og af stor historisk Interesse. Denne Bog vil man have Fornøjelse af i Folkebibliotekerne. (Kolding Folkeblad). Fortællingerne er ikke blot morsomme, men de ere tillige i høj Grad interessante. Lige indtil de mindste Enkeltheder har Forfatteren sat sig ind i don Tid han skildrer. (Avisen). — — det- er smaa, naturligt skrevne Kjærlighedsromaner, formede indenfor en svunden, men minderig Tids Ramme. (Nordjylland). VILH . HØM: AABY APOTEK. Pris 3 Kr. 50 Øre; elegant indbunden 5 Kr. Af Pressens Udtalelser om „Aaby Apothek": „Kvikt og livligt fortæller Forfatteren, fint og fornøjeligt har han fremstillet sine Personer, ligefra den gemytlige Krigs- raad til den smukke Apothekerdatter. — „Aaby Apothek" vil gjøre Lykke, thi Forfatteren har noget af den hyggelige mun-t tre Fortælleevne, der har gjort Sophus Bauditz saa populair." „Fortællingen egner sig fortrinlig til Oplæsning i enhver Familiekreds.''

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker