DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

90 Geistlighedens Bestræbelser, ligesom tage samme i særdeles Be­ tragtning blandt Grundene til Befordring, naar nogen søgte Fo r­ flyttelse til bedre Embede«. Hvor tyngende dette Tilsyn med de hos Landboerne anbragte Plejebørn kunde falde en nidkær Præst, lægges for Dagen i et allerærb. Pro Mem., som Chr. Saxtorph1), residerende Kapellan i Asminderød, Grønholt og Fredensborg, 21/n 1803 sendte Di­ rektionen for den kgl. Opfostringsstiftelse; der tages Anledning til at referere det, fordi det giver et talende men grelt Billede af de Kaar, Statens filantropiske Omsorg beredte disse ulykkelige Skabninger: »Mit Kald som Religionslærer, Menneske og Christen tillader mig ikke med Ligegyldighed at see igjennem Fingre med en Sag, hvorpaa mangfoldige uskyldiges Liv og Statens vigtige Interesse heroer. Sagen angaaer Indretningen med Fosterbørnenes Udsættelse, især i Grønholt Sogn, der, paa den Fod den paa nærværende Tid staaer, nødvendig maa have de skadeligste Følger. Men naar jeg klager, klager jeg da ikke over mig selv? Vil man her ikke finde Leilighed til at bebreide mig: det hviler nærmest paa Dig, som er overdraget Opsynet over de uskyldiges Pleie og Forsorg, om disse ikke behandles, som de burde og skulle? — Ja det er sandt, havde jeg havt den fornødne Kundskab om den Characteer de besad, der skulle sørge for de umyndige, da vilde intet være tilovers, som kunde tiene min Undskyldning; men jeg har endnu været her for kort Tid til at jeg kunde kiende de mange og forskiellige Mennesker en saa vidtløftig Menighed som denne indeholder; jeg har i denne korte Tid ikke kunnet have Leilighed nok til at skjælne om de Subjecter, til hvis Pleie Børnene have været anbetroede, have været værdige eller ikke; jeg troer desaarsag, at Mangel paa denne Kundskab maa tale til mit Forsvar, og at enhver, der indseer Sagen fra den rette Synspunkt, vil lade mig upaaanket. Jeg har dog brugt den største Forsigtighed, Fogderne har jeg overdraget, enhver i sin Bye, al forsyne dem, som ønskede at være Pleieforældre, med et Beviis, som skulde godtgjøre, at de vare duelige til at paatage sig de spædes baade physiske og moralske Opdragelse, ikke har jeg heller udstedt noget Beviis uden Pleieforældrene i forveien have været forsynede med Auctoritet fra Fogderne. Men nu, nu foretager jeg mig nogle Dages Reise for at erfare, hvorledes Foster Børnene behandles. Her møder mig et Syn især i Grønholt Bye af usle spæde — el Syn, ved hvis Betragtning det menne­ skelige ufordærvede Hjerte ikke kan andet end gyse! Indesluttede inden 4 Vægge i mørke smudsige Huller og af en indpresset giftig Luft, skjulte i giennemsigtige og skidne Pialler, der overalt vidner om den Armod, der hersker iblant fattige Huusmænd paa Landet. Behæftede med Skab, Skiørbug og andre pestiske Sygdomme saae jeg de ulykkelige *) Død 1810 som Sognepræst i Borre paa Møen, var Søn af Peter Saxtorph, f 1803 som Præst ved Nicolaj Kirke i København, Broder til Matth. Saxtorph.