DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

107 som Trienniet 1805—07 viste, aldrig havde været naaet i Tiden forud og heller ikke gentog sig i hele Saxtorphs Tid eller længe efter, men, uanset dette, kunde jo under alle Omstændigheder Nedgangen i de Fødendes Tal i ingen Henseende vække synderlig Betænkelighed. Derimod havde der i de senere Aar begyndt at gøre sig en Forskydning i Klientelets Beskaffenhed gældende, der fortjente væsentlig Opmærksomhed. Siden Pengecirkulationen var forøget, men samtidig Pengenes Værd faldet, og siden det var bleven Pligt for de Fritliggende og lavest Betalende, om fornødent, at gøre Ammetjeneste, var det blevet almindeligt, at Fruentimmer »af heel fattig Udseende« indlagde sig paa de 7 Rdl. Pladser og betalte de 20 Rdl. for Barnet en Gang for alle for at slippe for Ammestuerne og for at skaffe Plejemodre til Barnet. Ved første Øjekast kunde det synes, at jo flere der indlagde sig til højere Betaling, desto fordelagtigere for Stiftelsen, men det var ikke saa, da de 20 Rdl. var et meget daarligt Ækvivalent for, hvad et Barn kostede Stiftelsen at opfostre, og dertil kom, at naar disse to Klas­ ser, de fritliggende og lavest betalende, svandt ind i Tal, blev Ud- • valget af Ammer mindre, og Undervisningsmaterialet stærkt ind­ skrænket, ligesom Overjordemoderen, der jo ene skulde betjene de 7 Rdl. og derover Betalende, blev overlæsset. Endelig truedes Stiftelsen med Forlegenheder ved en ny Klasse af Fødende, som i de senere Tider var tilkommet, nemlig gifte Koner fra Staden, som, skøndt de havde Hus og Hjem, fandt det bekvemmere og sparsommeligere at indlægge sig paa Stiftelsen i 14 Dage og her lade deres Børn døbe, end at holde Barselfærd og Daab i eget Hjem. I ældre Tider havde dette været ukendt, men det var Ildebranden 1795 og senere Bombardementet 1807, der gav An­ ledning til, at gifte Koner, som savnede Huslejlighed, henvendte sig til Stiftelsen, og fandt man, at det i saadanne Tider og under saadanne Omstændigheder ikke kunde nægtes dem at blive op­ tagne, men jo mindre kostbart det nu efter alle Nødvendigheders stegne Pris var at holde Barselfærd paa Stiftelsen fremfor i eget Hjem, jo jævnligere søgtes Stiftelsen af gifte Koner fra Staden, der ligesaa lidt savnede Formue som eget Hjem og havde Jordemoder og Fødselshjælper i Nærheden, og de havde nu væn­ net sig til at anse det som en Ret at kunne melde sig og en Pligt for Stiftelsen at modtage dem, saa at de endog fandt sig fornærmede, naar det nægtedes af Mangel paa Plads. I disse Omstændigheder og især for ikke uforholdsmæssig at formindske de 2de i visse Henseender for Stiftelsen vigtige Klas-