DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

116 de Autoriteter, der havde det øverste Tilsyn med Fødselshjælpen i Kongeriget, kunde der maaske næres Tvivl om. Akterne i en 1807—08 ved Overkriminalretten i Gliickstadt mod en Jordemoder anlagt Sag for mislig Behandling af en Fødende, røbede i hvert Fald en umiskendelig Lyst fra holstensk Side til at underkende det af Autoriteterne i København afgivne Skøn. Anledningen var i korte Træk denne. En Jordemoder i Kiel, Elev fra Skolen i Kø­ benhavn og eksamineret 1790 af Matth. Saxtorph, blev i Jan. 1807 suspenderet fra Embedet paa Grund af misligt Forhold ved en Forløsning, hvor baade Moder og Barn døde. Hun havde gjort Vending ved en Issestilling, og Sektionen viste en Rift i Lakunar vaginae med Ekstravasat i Bughulen. Overkriminalretten i Gliick- stadt indankede gennem Kancelliet Sagen for Sundhedskollegiet i København, idet Anklagen lød paa, at hun havde foretaget Ven­ ding, hvor denne ikke var indiceret, mens Tang eller Vægtstang havde kunnet være anvendt, og derved foraarsaget Riflen og den letale Udgang, hvad Obducenterne (Stadskirurg Maes og, saa- vidt det kan ses, Prof. Wiedemann) støttede paa, at Svulsten paa Fosterhovedet viste, at dette havde staaet dybt i Bækkenet. Sundhedskollegiet kunde ikke indrømme det sidste, men holdt efter det i Sagen ellers oplyste paa, at det havde drejet sig om et skævt Leje af Livmoderen, der hindrede Hovedets Nedtræden, som kun havde været presset mod Kanten af Bækkenet, og i saa Fald havde Jordemoderen været berettiget til at gøre Vending, idet hun her fulgte sin Lærer Matth. Saxtorphs Regler. Det sidst kommen­ de Hoveds Fremhjælpning havde da krævet stærk Kraft, og der­ ved var Riften opstaaet. At det var Sylv. Saxtorphs Skøn, der laa til Grund for Kollegiets Votum, kan vel næppe betvivles. Krimi­ nalretten sendte imidlertid Sagen tilbage, da Obducenterne havde gjort »adskillige Remonstrationer« overfor Kollegiets Betænkning og bl. a. med Citater paaberaabt sig en Levrets og Baudelocques Autoritet til Støtte for deres fra Kollegiet afvigende Opfattelse af Jordemoderens Fremfærd. »Uagtet de haarde Udtryk mod F o r­ fatteren af Sundhedskollegiets Erklæring«, gjorde dette endnu en Gang (16/1 1808) Rede for sin Bedømmelse af Sagen, uden at man dog befandt sig beføjet til »at indlade sig i en lærd Undersøgelse om, hvorvidt Baudelocques eller afg. E tatsraad Saxtorphs Menin­ ger maatte stemme overens« og fastholdt fremdeles Jordemoderens Brødefrihed, hvad den foretagne Vending angik, kun indrømmende hendes mulige Fejl ved at have anvendt for stærk Vold. Men i