DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

122 Cirkulære, om hvilket Sundhedskollegiet i en Kancelliet i anden Anledning senere (9/s 1804) tilstillet Skrivelse oplyste, at den paa­ gældende uheldige Passus i samme skyldtes en Erklæring (8/8 1800) fra Colleg. medicum, hvori ytredes, »at del maaske ei var raade- ligt paa engang at forbyde de uexaminerede Gjordemødre at p rak ­ tisere, det vilde skade de examinerede paa Grund af Bøndernes Fordom mod disse, der valgtes da et mindre Onde for ikke at faae et større.« Da nu tillige, som i nævnte Skrivelse fra Sundhedskol­ legiet oplystes, Cirkulæret fra 1802 aldrig var blevet kommuniceret Jordemødrene eller Jordemoderkommissionen, endsige Colleg. med. eller Stadsakkoucheuren, men alene »Stiftamtmænd, Biskopper, Grever og Baroner«, saa havde de Ueksaminerede fremdeles be­ varet et vist Skin af samme Ret til at praktisere som de lovlig be­ skikkede Jordemødre, og denne Misforstaaelse var ikke blevet hævet. Det var som sagt navnlig Hensynet til Dødfødsler, der om­ kring Aarhundredskiftet bevægede de høje Myndigheder til at gøre Skridt til at faa Rede paa hine, og i den Enquete, der i saa Hen­ seende, efter indhentet Betænkning fra Biskop Balle og Colleg. medie., etableredes, fik Gejstligheden en ikke ringe P a rt af Arbej­ det, thi i Cirkulæret 24/12 1802 fastsattes under Mulkt af 5 Rdl. An­ meldelse fra Jordemoderen, hvad enten denne var eksamineret eller ej, til Præsten af dødfødt eller 24 Timer efter Fødslen dødt Barn. Præsten skulde oplæse Anmeldelsen for Barnets Moder, Fader eller andre Nærpaarørende, for at faa den berigtiget; ved Aarets Slutning blev den at sende til Fysikus, derfra til Biskoppen og sluttelig til Kancelliet, hvorfra den tilstilledes Sundhedskol­ legiet. Om Vanskelighederne ved at faa tilfredsstillende Resultat ud af detle vidtløftige Apparat kom der fra sidstnævnte Autoritet Vidnesbyrd nok i de nærmest følgende Aar. Til Anmeldelsernes Fuldstændighed fra Jordemødrenes Side kunde der jo ikke stilles store Fordringer, da de fleste ikke kunde skrive, og deres Tal var jo desuden mange Steder saa overmaade ringe, eksempelvis paa Bornholm (1806) kun to eksaminerede, paa Mors (1807) én, der boede i Nykøbing; de fleste Anmeldelser røbede Fødselshjælper­ skens store Vankundighed, som ogsaa Præsternes Ligegyldighed for Sagen ofte var umiskendelig, idet disse, hvad rimeligt var, fandt Oplæsningen af Indberetningen for Familien byrdefuld. Scheel havde derfor henstillet, at det i Byerne blev Klokkerens Sag og paa Landet Skoleholdernes at modtage Anmeldelserne og for at gøre disse mere brugelige havde han givet Udkast til et Skema over de