DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

2

Bolig eller Penge dertil, ligesom og at gives Sæde som Medlem af Kommissionen for Fødselsstiftelsen, hvis gunstige Anbefaling han først udbad sig. Styrelsen af Stiftelsen laa jo nemlig fremdeles i Hænderne paa den under 1. November 1782 udnævnte kongelige Kommission, af hvis oprindelige Medlemmer nu var tilbage Etats- raad Schow, Livlægerne Aaskow og Guldbrand1), samt Justitsraad Almer, der 1794 var traadt i afdøde Gehejmeraad Holmskjolds Sted. I Udkastet til Kommissionens Erklæring om Ansøgningen, for­ mentlig forfattet af Schow, gjordes først med Hensyn til Embedets Lønning denne Bemærkning: »Ved høisalig Dronning Juliane Ma­ ries Gavebrev af 29. Jan. 1785, som af Deres Majestæt allernaad. er confirmeret, Iiar Allerhøistsamme skjænket en Capital af 10000 Rdl. til Universitetet her i Staden, hvis aarlige Renter skulde an­ vendes til en Lønning af 400 Rdl. for den Professor, der blev antaget til Stiftelsens Accoucheur«. — Det er ret paafaldende allerede saa tidligt i Stiftelsens Historie at møde som et fait accompli, hvad der under senere (1841) Diskussion mellem Fød­ selsstiftelsens og Universitetets Direktion om Juliane Maries Legat blev bestridt, og vist med fuld Føje. Dronningens Gavebrev, saa- vel som den kgl. Stadfæstelse af 8. April 1785, talte nemlig slet ikke om en af hende skænket Kapital til en Professors Lønning, men om et stedsevarende Fond af 25 Aktier i det vestindiske Han­ delsselskab, »som formenes at kunne give 4—500 Rdl. aarlig, som fornemmelig skulde være til en bestandig Understøttelse for nogle af ovenmeldte fattige Koners Ophold og Pleie«, men i den af Kommissionen forfattede og ved Reskr. af 23. Marts 1787 stad­ fæstede Forordning for Fødsels- og Plejestiftelsen hed det i sam­ mes 4de Post, »at den af Dronningen skjænkede Capital maatte indsættes i Universitetets Qvæstorat for af samme at lønne en Professor artis obstetriciae in facultate medica, der tillige skal være Accoucheur ved Stiftelsen uden videre Betaling af dennes Casse2)«. J) Saaledes skrev han selv sit Navn; i anden Korrespondance fra den Tid træffes hyppigst »Gulbrand«. 2) I en Besvarelse adskillige Aar senere (1843) af en Forespørgsel fra Kan­ celliet om Oprindelsen til Stiftelsens Aktiver hedder det da ogsaa: sde saaledes skjænkede Actier findes imidlertid ikke at være komne til Indtægt i Stiftelsens Regnskaber, men maae formodes, hvilket ogsaa Rescriptet af **/8 1787 giver An­ ledning til at antage, blevne afleverede til Universitetet og derved den Capital stiftet af 10000 Rdl., som bestyres under Qvæsturen, og hvis Renter anvendes til Løn for en Professor art. obstetr.«