DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

137 totale Omvæltning af Pengevæsen og Møntfod ved Forordn, af 5h 1813 maatte ogsaa, ikke mindst ved Plejehjælpens stigende Krav, blive følelig for Stiftelsen; kun i en Henseende skaffede det nævnte Reskript en Lettelse for denne, og det endda, som det skal ses, paa ikke ganske lovlig Vis. Valget for de fritliggende og lavest betalende Ugifte stod jo imellem efter Barselfærden at kunne for­ lade Stiftelsen og erholde en 3-aarig Understøttelse til Barnet, naar de selv sørgede for Plejehjem til dette, eller, hvis det sidste skulde overlades til Stiftelsen, da først at gøre Ammetjeneste i 6—8 Uger. Men denne Distinktion har næppe staaet klart for det nævnte Klientel, og nægtes kan det heller ikke, at den derom af Direk­ tionen 17js 1812 udstedte Bekendtgørelse ikke skulde lette det For- staaelsén af disse Vilkaar, og, hvorom Alting er, Forholdet udvik­ lede sig saaledes i de følgende Aar, at de Paagældende stod i den Tro, at det saa vel var deres Pligt at gaa over paa Ammestuerne som selv at medtage Barnet og faa det anbragt i eget eller en Pleje­ moders Hjem, mod den treaarige Understøttelse altsaa fra Stif­ telsen. Og denne forkerte Opfattelse søgte man da nu, som det aabent udtaltes i en senere officiel Skrivelse til Kancelliet, »mere at bestyrke end at svække«, skøndt man, som det paa andet Sted hed, »ikke var uden Frygt for, at Nogen skulde opdage, at det ikke var Pligt.« Ved denne Tingenes Gang lettedes Stiftelsen altsaa til en vis Grad for den stedse vanskeligere Opgave at anbringe Børnene, der nu blev Mødrenes Sag, og Resultatet havde, hvad Mortaliteten angik, snarest været opmuntrende, men økonomisk set blev det ikke til Fordel for Stiftelsen, thi den Understøttelse, Mødrene fik, var større end den forhen Plejemødrene ydede, navnlig større end Plejelønnen paa Landet, og i hvor høj Grad Udsættelsen til Land­ boerne var gaaet tilbage, viste en Redegørelse (1814) fra Bendz til Direktionen. I 1805 anbragtes 474 Børn paa Landet, i 1806 349, men derefter var der en rivende Nedgang, saa at i 1811 udsattes 48, i 1812 22 og 1813 kun 8 Børn, »hvorefter«, skriver Bendz, »denne Udsættelse kan ansees at være tabt«. Aarsagen var jo de allerede tidligere i Direktionens Indberetninger angivne, hvortil Bendz yderligere føjede, hvad naturligvis ikke kunde berøres i en officiel allerunderdan. Forestilling, at Krigsforholdene havde medført, at Plejeforældrene nu ikke mere ved deres Plejesøn kunde fritage deres egen for Krigstjeneste, som var lovet dem, og at Foran­ dringerne ved Skole- og Fattigvæsen forøgede deres Pligter. I den 20li 1804 indgivne Forestilling havde Direktionen efter