DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

143 dan Maade, at Mødrene endog kunde lukrere derved. »Det er indlysende,« lied det videre, »at paa denne Maade bliver løsagtig Omgang ikke alene ustraffet, men de udenfor Ægteskab fødende Mødre blive endog ganske fri for de Besværligheder, som Ægte­ folk ofte have for at opfostre og opdrage deres Børn. De behøve end ikke at tilkjøbe dem denne Fordeel ved at opoffre de na tu r­ lige Følelser for deres Børn, da de selv kunne faae disse ud til Opfostring mod en rundelig Betaling. Saa human end denne Indretning er, kan man dog spørge 0111 det er retfærdigt, at Stats­ kassen skal udrede en Sum af over 60000 Rdl. aarlig for at befri de udenfor Ægteskab besvangrede Fruentimmer i Kjøbenhavn for alle Sorger for deres Børns Opfostring, altsaa at enhver Mand i Staten, og deriblandt vist mange brave Familiefædre, der med Kummer og Besværlighed maa skaffe Brødet til deres Familie, skal skatte og skylde hertil, samt om en saadan Indretning kan have gode moralske Følger, og 0111 ikke den Usædelighed, som derved befordres, ogsaa efterhaanden vil forøge Massen af den physiske Nød, som Indretningen efter sine directe Virkninger for­ mindsker men neppe vil faae Kraft til at modarbeide i det samme Forhold, som Usædeligheden gaaer frem.« Derfor maatte Stats­ kassen indskrænke sine Opofrelser til dette Øjemed og saameget mere, som Pengenes Værdi nu var højere end i 1816, da Direk­ tionen havde proponeret den Understøttelse, som Kommissionen nu (1821) havde tiltraadt. Man kunde i Direktionen ganske tiltræde disse Betragtninger, man indrømmede gerne, »at Stiftelsen var blevet misbrugt«, og »at det vilde have været en Lykke for Fødselsstiftelsen at blive skilt fra Plejestiftelsen«, men der henvistes til Reskriptet 1787, hvorved Børnenes fremtidige Skæbne var blevet knyttet til Stif­ telsens Omhu, idet den stiltiende Forudsætning da havde været, at Lovbudet fra 13. Novbr. 1750, hvorved enhver ugift Moder, der ønskede det, ubetinget kunde efterlade sit Barn til Stiftelsen, ikke maatte rokkes, og yderligere havde jo Majestæten i 1804 tilkendegivet sin Villie og sit Ønske »0111 heldig og varig Frem ­ gang« i det gamle Spor. Der blev altsaa ved Resolutionen s/10 1824 ikke taget Hensyn til Kommissionens Betænkeligheder, forsaavidt det nu gjordes »de udenfor Ægteskab besvangrede Fruentimmer til Pligt at medtage deres Børn til egen Forsørgelse«, og Fritagelse herfor kun ind­ rømmedes, naar det bestemte Alimentationsbidrag tilvejebragtes. Heller ikke den af Kommissionen til 6 Aar forlængede Under