DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

157 linger, og at Direktionen agtede at følge det samme uheldige Spor, viste Valget af Bangs Efterfølger. Til det vakante Embede meldte sig ikke mindre end 6 Ansøgere; efter Aldersanciennitet var Rækkefølgen: Howitz, Svitzer, Drejer, Otto, Hoppe og Eschricht. Særlig Uddannelse i Akkouchement havde ifølge Sa­ gens Natur ingen af dem. De tre, nemlig Howitz, Otto og Hoppe, havde taget Doktorgraden, den første var fra 1819, efter Myn- sters Død, Professor extraord. i Farmakologi og Retsmedicin, Eschricht var Landfysikus paa Bornholm (fra 1822), Drejer Reservemedikus ved Fredr. Hospital, og Svitzer privat Prosektor hos Schumacher. Direktionens Indstilling gik ud paa, at enhver af de Ansøgende ansaas skikket, men da Howitz attraaede Plad­ sen, kunde man ikke nægte ham sin fortrinlige Anbefaling, da han baade var ældre medicinsk Kandidat og promoveret Doktor, samt tillige allerede Professor ved Universitetet og Medlem af Sundhedskollegiet (fra 1821). Man blev altsaa Principe! tro at overlade den forholdsvis underordnede Plads til en Universitets­ professor, der uden særlig Indsigt i eller Interesse for Obstetrik attraaede den lille Biforretning nærmest vel for den fri Boligs Skyld. Frantz Howitz, der udnævntes 4/io 1825, var tillige Læge ved Tugthuset paa Kristianshavn og ønskede ikke definitivt at opgive dette Embede, »før han ved en Prøve havde bestemt sig til at blive ved Fødselsstiftelsen«1). Han var en af Sygdom (Lungelidelse) mærket Mand, da han flyttede ind i Stiftelsen, og døde kort efter, d. 3. April 1826. Ved den ny Vakance meldte sig 3 af de tid­ ligere Ansøgere, Otto, Hoppe og Drejer, endvidere Cand. med. Rafn ved Fredr. Hospital, Cand. chir. Nutzhorn ved Alm. Ho­ spital, og Landfysikus i Holbæk Dr. med. Lunding, der var Svoger til Howitz og i Jun i 1826 var blevet hans Efterfølger i det ekstraord. Professorat ved Universitetet. Naturligvis maatte det sidste blive det Afgørende for Direktionens Valg blandt de nævnte Aspiranter, om man end nu tillige ved Siden af kunde henvise til Lundings gennem en Landvirksomhed erhvervede Erfaringer i Fødselshjælp. I Indstillingen 16/e 1826 til Kancelliet bemærkedes nemlig: »Ved at indsende disse Ansøgninger tillader Directionen sig al be­ mærke, at ifølge Rescr. af 23/3 1787 er Fødselsstiftelsen henlagt under det medicinske Facultet og da Supplicanten Dr. med. Lunding nu allern. er *) Ifølge Otto (»Af mit Liv«, 1879, P. 79), der blev konstitueret i Embedet.

Made with