DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

162 ser viser, at den rasede fra April lil Juni, af 251 Fødende bortreves 48 (19 °/o). Derefter fulgte 5 forholdsvis fredelige Aar, hvoriblandt dog enkelte med stærkt begrænsede Endemier (i Janua r 1832 saa- ledes 12 Døde blandt 70 Indkomne, i April 1834 13 blandt 90) indtil Marts 1837, da Tilgangen af Fodende blev ualmindelig stor med samtidig stærkt stigende Mortalitet (24 paa 124), der vedblev til Udgangen af Juni, saa at i de 4 Maaneder af 400 Fødende 62 bort­ reves. I Anledning af denne Epidemi møder for første Gang i Arki­ vet Antydninger af præventive Forholdsregler fra Saxtorphs Side, idet i Referat- og Resolutionsprotokollen for 13. Marts er noteret: »Konferenceraad Saxtorph indstiller i Anledning af de mange Fødende og paa Stiftelsen udbrudt Barselfeber Antagelse af flere Opvartningskoner og Anskaffelse af nye Jernsenge med Klæder,«- hvad bevilligedes. Med større Ret kunde vel nok et Direktionen tidligere forebragt Forslag betegnes som præventivt overfor Bar­ selfeber, hvortil imidlertid Initiativet, saavidt skønnes, ikke udgik fra Saxtorph. I Juli 1833 indstillede den nys ansatte Inspektør Liitken, at der i Stedet for de af de Fritliggende benyttede smaa Hømadratser maatte anskaffes, som hos de Betalende, Tæpper med Seildugsunderlag. Det havde vist sig, at Hømadratserne let gennemblødte og ødelagde de underliggende Krølhaarsmadratser, de var desuden vanskelige at tørre »og kunde saaledes sandsynlig let indeholde og overføre Smitstof til de flere, de afbenyttedes af«. Man havde hidtil som det mindst bekostelige hos de Betalende brugt rødt Filt, som hver Gang efter Brugen kunde udvadskes, og til Underlag groft Sejldug malet paa begge Sider for at afholde Fugtighed fra Underlaget. Saxtorph ansaa Foranstaltningen for højst nødvendig, tjenende til Patienternes Vel og Madratsernes Skaanelse, og anbefalede den. Lysere Tider, hvad Barselfeberdødeligheden angik, blev det nu imidlertid ikke forundt Saxtorph at opleve, tværtimod, inden Afslutningen af hans Bane kom det i Stiftelsen i saa Henseende nærmest til en Katastrofe, men inden vi naar til den, skal omtales en Begivenhed, der for ham selv blev en dyb personlig Krænkelse og ved de Følger, den drog efter sig, satte sil Præg paa Stiftelsens Historie i hans sidste Aar. Den 2. Jan. 1837 modtog Overpræsidenten Kjerulff en, 29. December 1836 dateret og til Direktionen adresseret, anonym Skrivelse, der formede sig som et skarpt Angreb paa Saxtorphs Ledelse af Stiftelsen, set fra alle Sider, som Undervisningsanstalt for Læger og Jordemødre, som Tilflugtsted for Fødende og disses Børn. Her skal ingen Gisninger anstilles om Forfatteren eller