DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

184 Tid, naar hun selv føler, at hun behøver det, vil lade sig af Jorde- moderens Sigende bevæge lil at give Slip paa sin Beqvemmelighed? og Kvinder af den arbeidende Klasse, eller som leve i trange Ivaar, pleie dog ikke at holde sig i Roe længere end de første 7 Dage, omend Jordemoderen advarer derimod. At imidlertid en eller anden af dem, der have barslet i Fødsels-Stiftelsen tilsyneladende sund, siden efter bliver syg, kan ikke tilskrives Stiftelsens Indretning alene, men snarere deres egen Uforsigtighed efterat de have forladt Stiftelsen eller at de fordølge, for at slippe snarere hjem, et eller andet Onde, der ei altid af Lægen kan opdages. — Jeg har saaledes meddeelt mine Bemærkninger over de af Forf. paaankede Mangler og Ufuldkommenheder, som han har fundet ved Fødsels-Stiftelsens Indretning og Bestyrelsen fra den lægevidenskabelige Side, og henvender mig nu til det sidste Afsnit i Forf.s Andragende, der angaaer noget om Pleie-Stiftelsens Indretning, som den nu bestaaer. Imod denne finder Forf. især at anke paa den Maade, hvorpaa Pleie- børnene, der udsættes her i Staden, forsørges. — At i den Henseende meget kunde være at ønske forbedret, er vistnok rigtigen af Forf. be­ mærket, men det er ikke saa let, som Forf. synes at antage, og han synes enten ikke at være bekjendt med hvad der hidtil er foranstaltet, eller med de store Vanskeligheder, der stedse ville møde enhver For­ anstaltning, der maatte træffes. Det vil maaske ikke være upassende her at kaste et Blik tilbage paa, hvad der tidligere har været forsøgt, for, paa bedst mulige Maade, at forsørge Stiftelsens Pleiebørn. Den første Indretning bestod i at udsætte dem til Bondefamilier paa Landet, der ved Præste-Attest kunde godtgjøre deres skikkelige Levned, og at de ei vare ganske fattige. Del lykkedes ret vel saalænge Børne-Antallet ei var meget stort, men da dette aarligen voxede, og især fra den Tid, nuværende Stiftelse begyndte, søgtes Børnene sjeldnere af Bønderne fra Landet, hvortil for en stor Del Aai sagen maa søges i, at Præsterne ikke gjerne gave Bønderne Attester, til derefter at erholde Stiftelsens Børn i Pleie, fordi mange af disse, enten ved Pleieforældrenes Forarmelse, eller ved deres Død, eller for anden Aarsags Skyld, kom til at falde Fattigvæsenet i Communerne til Byrde. — Directionen saae sig da nødt lil at udsætte Børnene ad interim her i Staden til Pleieforældre, der meldte sig paa Stiftelsens Contoir, for at modtage dem for den fastsatte Ugebetaling, hvilket man, ifølge mange Erfaringer fra andre Landes Pleie- Stiftelser, ligesom fra vore egne Ammestuer, vidste at være meget bedre for Børnene end at disse i Mængde forbleve samlede i fælleds Stuer. Men da man ikke alletider kunde gjøre strængt Udvalg mellem de sig meldende Pleiemødre, iblandt hvilke ikke sjeldent vare Koner, der ei havde videre Hensigt med at forlange et Pleiebarn, end derved at erholde Ugebetalingen for samme, og forresten lidet bekymrende sig om at pleie det tilbørlig, saa antog Directionen et lønnet Bud, der tillige fik Bolig i Pleie-Stiftelsen, og som dagligen skulde gaae omkring til Pleiemødrene her i Staden, for at eftersee, hvorledes de behandlede Børnene, og naar disse fandtes ei vel pleiede, da opsøge andre Pleie­ mødre, til hvilke da Børnene betroedes, hvilket undertiden kunde for­ anledige, at et Pleiebarn kunde komme til flere Pleie-Forældre, saaledes som Forf. anfører at have selv erfaret, og som han antager at være en slet Behandling fra Directionens Side, da det dog egentlig var for at skaffe Barnet bedre Pleie, og at det er klart af ovenanførte, at Hen