DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

10

Beskaffenhed«, (efter Reskriptet dog ikke ud over den for første Klasse fastsatte Takst). Disse »udenbyes« Koner skulde ligesom »Borgerkonerne« have særskilt Opvartningspersonale og Frihed til at lade deres Børn døbe i eller udenfor Stiftelsen, yderligere var det dem tilladt »i særdeles farlige Tilfælde at raadføre sig med andre af Stadens Læger eller Fødselshjælpere end Stiftelsens egen, som dog dertil giver Tilladelse og bør, om han vil, være derved tilstede«. Ligesaa var det dem tilladt »atsee deres Venner«, hvorom de dog hver Gang skulde anmode Professoren. I flere Henseender blev der faa Aar efter J. S. Saxtorphs Til­ træden gjort Ændringer med Hensyn til disse forskellige Kate­ gorier af Fødende, ikke mindst hvad Taksterne angik, der i Tidens Løb stedse maatte forhøjes. Vilkaarene for de lavest Betalende (3 Rdl. ugentl.) var, at de skulde have et mindre Værelse tilfælles, betjenes — ligesom de Fritliggende — af de yngre Læredø tre, dog under de ældres Opsigt, og kunne overgive deres Børn til Stiftel­ sens Omsorg uden Betaling. De højere Betalende (6 Rdl. og derover) skulde have et Værelse, betjenes af Stiftelsens Jorde­ moder og have Ret til at afgive Barnet til Stiftelsens Forsørgelse mod at betale en Gang for alle 20 Rdl. — Nogen Uklarhed, saavel hos Publikum som indenfor Direktionen, synes at have raadet overfor Spørgsmaalet, hvilke gifte Kvinder der, fraregnet de 10 Borgerkoner, egentlig maatte optages i Stiftelsen. Gavebrevet synes i saa Henseende, som oven berørt, kun at have sigtet til gifte Koner af alle Stænder, som kom »andetstedsfra«, altsaa uden­ bys, men det viser sig, at det alt fra tidlig Tid var blevet Praksis at antage for Betaling ogsaa fra Byen, hvem der meldte sig. Det var specielt med Hensyn til »Dameværelserne«, at der ved for­ skellige Lejligheder indenfor Styrelsen traadte Dissens frem i den Anledning. Disse Værelser, der ogsaa gik under Navnet »de her­ skabelige10), synes overhovedet i Forhold til den Plads, de optog, og deres vistnok i det Hele ret sparsomme Benyttelse at have været en Luksus, der paa bedre Maade kunde være kommet Stif­ telsen til Nytte, at de imidlertid, indtil de omkring Aarene 1813— 14 gik ud af Sagaen, ikke vragedes af Damer fra de højeste Sam­ fundsklasser, viser Arkivet adskillige Eksempler paa netop i An­ ledning af Uenighed om, hvorvidt Ansøgninger fra slige Personer, 10) Til disse sigter den tyske Læge Nevermann i en langt senere (1836) Be­ skrivelse af Stiftelsen (hvorom a. St.) ved følgende Ytring: »Manche Zimmer sind der Art splendide, dass furstliche Personen sich in denselben ihre Nieder- kunft zu halten, nicht zu schamen brauchten«.