DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

16

Tid siden blev spurgt fra E tatsraad Schåffer, om det kunde tillades hans Kone at indlægge sig i Stiftelsen paa de for gifte Koner værende Leilig- heder, hvortil jeg svarede, at saadant ei kunde tillades. Dette er for­ modentlig Aarsagen til, at E latsraaden i sin Skrivelse synes at ville grunde sin Ansøgning paa et Slags jus qvæ situm efter Stiftelsens Fundats. Jeg vilde altsaa vorde comprom itteret og maatte ansees for at handle egenraadig, naar D irectionen uden at oplyse Hr. E latsraaden om det exi- sterende Rescript af 10/8 1808, som forbyder ved bestem te Ord gifte Koner, der have Husleilighed her i Staden al indtages i Fødselsstiftelsen , vilde lilstaae ham det ansøgte, men meddeler man ham denne Oplysning, tør man da, im od anførte Rescripts Ord, give T illadelse? Iøvrigt maa jeg be­ mærke, at jeg med F ornøielse vilde tjene Etatsraaden i hans Forlangende, naar nogen p lausibel Grund kunde findes til Undtagelse, hvilket ikke synes at være T ilfæ ldet med de af Hr. Inspecteuren anførte, allerm indst den al der tilbydes en Gave til Faltigbøssen«. Om Saxtorph maatte trække det korte Straa, ses ikke, men var vel rimeligt. Efter den Tid forlyder der ikke noget 0111 de herskabelige Værelsers Benyttelse af fornemme Damer, de fik, som allerede bemærket, senere anden og fornuftigere Anvendelse, men jeg kunde finde Anledning til her endnu at gøre en Bemærk­ ning om det Eliteklientel, der, men i det Hele i sparsomt Tal, i en Række Aar søgte til dem. Større pekuniært Udbytte har Stiftelsen vel, i Betragtning af de Fordringer, der stilledes, næppe haft ved samme, og sandsynlig ej heller det opvartende Personale, hertil ogsaa regnet Akkoucheuren og Jordemoderen. For den sidstes Vedkommende tør det vistnok sikkert siges, thi da man flyttede ind i Juliane Maries Gaard, blev der udfærdiget en ny Instruks (31/i 1788) for Jordemoderen, daværende Karen Ørsløw, og deri fastsattes, at hun ingensinde maatte modtage nogen fri­ villig Gave af de Betalende i Stiftelsen. I et fortræffeligt Indlæg protesterede hun mod det ubillige i, at hun med sin ringe Løn (300 Rdl.), hvorfor hun skulde underholde en aldrende syg Mand, var afskaaret fra denne Indtægt og fandt den varmeste Støtte hos Matth. Saxtorph17), men Kommissionens andre Medlemmer vilde n) I et Indlæg (4/3 1788), der først senere er faldet mig i Hænde, men for Karen Ørsløws Skyld fortjener at noteres, gjorde han opmærksom paa, at hun upaatalt havde haft denne Fortjeneste i den forrige Stiftelse: »Da jeg paa Pro­ fessor Bergers Vegne proponeerte Mad. Ørsløw at tage imod denne Tjeneste, husker jeg ret vel, at hun i Førstningen tog det i Betænkning, hun tjente saa godt ved sin Praxis i Bj^en, at hun troede at kunde med mindre Ansvar for­ tjene meer end i Hospitalet. Berger som Directeur overtalte hende og forbandt hende derfor ikke til at fornægte hvad billige Gaver hende maatte tilbydes, ikke engang modsatte sig Tilladelse til at tage hendes Mand med sig, men lod indrette Værelse til det Brug, hvilket ikke forhen havde været tilladt de andre. Jeg er selv Vidne og de 2de Herrer Livmedici vil det heller ikke være ube-