DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

479 rens Udgangspunkt fra Forstyrrelse i »Tilbagedannelsesprocesser« og en saakaldet »puerperal Constitution«, kan man, siger Schleis- ner, udtrykke sig klart og bestemt: »Ilvor den enhver Fødsel ledsagende adhæsive Uterinphlebitis og exsudative Regenerations- proces fra den blottede Inderflade bliver suppurativ, der er Over­ gangen fra den normale traumatiske (Lochial) Feber til den egentlige Barselfeber, men paa dette Punkt kan Sygdommen blive staaende og holde sig til Uterus alene, og delte danner da den let­ tere Form, den godartede Barselfeber, eller ogsaa kan fra dette Focus hele Blodmassen inficeres af Pus, dette er den egentlige Barselfeber«. Mod dette ensidige Syn paa Sygdommen protesterede Kayser42) ; samstemmende med Schleisner i, at Barselfeberen er en Blodsyg­ dom, mente han, man for Tiden ikke nærmere kunde definere denne, men kun sidestille den andre epidemiske septiske Syg­ domme, medens Schleisner i en Genreplik fastholdt Identiteten med den purulente Infektion, en Anskuelse, en Anmelder i »Bibi. f. Læger«43) hilste »som ny og fortjenende Anerkendelse«, om det end beklagedes, at Schleisner aldeles ikke var gaaet ind paa det netop i Tiden saa brændende Spørgsmaal om Miasmaets Fo r­ hold lil Patogenesen. Med dette Resumé af den hjemlige obstetriciske Literatur i Tidsrummet 1840—49 skal her sluttes, idet af den iøvrigt meget sparsomme Kasuistik fra Lægers Fødselspraksis, der kom frem i hin Periode uden at frembyde Stof af Interesse, endnu blot skal nævnes to i 1843 udførte Kejsersnit44), begge med uheldigt Udfald, men ret forskellige i Henseende til Indikation. Om det ene be­ rettedes i Philiatriens Møde (Novemb.) af Divisionskirurg Miil- lertz. Han og Distriktslæge Schytz havde ved højtstaaende Hoved hos en 39aar. Prim ipara gjort gentagne forgæves Forsøg med Tang, der hver Gang gled af. I Forening med den senere tilkaldte Professor J. C. Muller var af alle Tre gjort frugtesløse Forsøg paa Vending, men Fødderne kunde ikke bringes ned, ej heller lykkedes Ekstraktion med skarpe Hager efter Perforation af Kraniet. Saa kaldtes Professor Stein, der, da Exstraktion ved den nedledte Arm ogsaa mislykkedes, gjorde Kejsersnit. Barnet var stort, men Bæk­

4S) Ugeskr. f. L., 2. R., IV. 43) 1846, N. R., 14. 4+) Meddelte i Ugeskr. f. Læger, Bd. 7 og 8. I Rækkefølgen faldt de altsaa før Ortmanns fra 1853 (se Note 52, Pag. 263).