DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

54 II. Opfostringsstiftelsens nuværende Tilstand gjør, at Børnene kun søges lidet af Pleieforældre fra Landet. Følgen heraf er at de til Skade for deres Liv og Helbred og for Stiftelsens Gasse forblive for længe paa Pleiestiftelsen og hos Interims Pleie Mødrene her i Byen. Iblandt Aarsagerne hvorfor disse Børn saa lidet søges, ere, saavidt jeg har bragt i Erfaring, den største og fornemste vel de altfor ubetydelige og paa en altfor kort Tid tilstaaede Alimentations Penge. Pleieforældrene til- staaes efter Reglementet kun indtil Barnets 6te Aar Kostpenge og i alt kun 107 Rdl. for al opføde samme. Denne Betaling er neppe tilstrække­ lig, da el Barn paa 6 Aar umulig kan nylte Pleieforældrene ved sit Arbeide saa meget, at det derved kan forliene Føde og Klæder, især nu hvor endog paa Landet alting saameget er slegel i Prisen. Util­ strækkeligheden af denne Betaling er endnu mere indlysende, naar der tages i Betragtning, al Fattigvæsenets Direction for de paa Landet ud­ satte fattige Børn, som for det meste have en Alder af 5—6 Aar og følgelig udfordre mindre Pleie og Tilsyn og for kan være Pleieforældrene til Nytte ved deres Arbeide, betaler indtil Barnets 15de Aar i alt 156 Rdl., ja at Opfostringsstiftelsen i St. Kongensgade belaler for de udsatte Børn af samme Alder indtil 15de Aar i alt 180 Rdl. Vel er Ugelønnen for Børn paa Landet i de sidste Aar ad interim fra 24 Skilling blevet forøget lil 2 Mark, men al endog dette ikke har havt den forønskede Virkning, viser Erfaring. Da Opfostringsstiftelsens Gasse aarlig oplægger en ikke ubetydelig Summa og da dens Capital derved ifølge tilforladelig Efterretning er steget til 70000 Rdl., kunde den nok bære en forøget Udgivt lil Gavn for Børnene, dog vover jeg ikke i denne Sag at be­ stemme noget med Vished, førend de fornødne Oplysninger fra Raad- mand Lunding ere skaffede mig. Skulde Opfostringsstiftelsens Midler ikke være tilstrækkelige, da er jeg i del visse Haab, at h. kgl. Maj. allern. vil komme samme til Hjælp, da denne Sag, som underd. ved­ lagte Tabel viser, er af Vigtighed for Stadens Population. III. Ifølge Opfostringsstiftelsens nærværende Indretning er det ikke tilladt, at en Moder maa tage sit Barn til sig og nyde for samme den Understøttelse, som gives lil en fremmed Pleiemoder for at opføde det, og kun naar hun gandske og aldeles vil tage det ud paa sin egen Reg­ ning, tillades hende al beholde Barnet. — Hos de fleste Mødre seirer Nøden eller Letsindigheden over den moderlige Kjærlighed, og de lade deres Barn blive paa Stiftelsen, men ikke sjelden tage endog de af den fattigste Classe deres Barn med sig, uagtet det maa falde dem yder­ lig vanskelig at opføde samme. Langt flere Mødre vilde vel beholde og opamme deres Barn, dersom der blev tilstaaet dem den samme Under­ støttelse, som de fremmede Pleie Modre faae for at opamme el Barn. Børnene vilde efter min underd. Formening vinde derved, thi de nød i den Tid de meest trænge dertil, Mødrenes Die og Pleie og blev snarere udsat fra Pleie Stiftelsen; og ligeledes vilde det være til Fordeel for Mødrenes Moralitet, da de lettere gaae frem paa Letsindighedens og Udsvævelsernes Bane efter at have begaaet een saa unaturlig Hand­ ling, som det er at kaste deres eget Barn fra dem, end naar de beholdt Barnet hos dem, som physisk og moralsk giver dem en Be- skjæftigelse og derved hjælper dem at imodstaae Forførelsen. Jeg indseer ikke, at denne Tilladelse kunde have skadelige Følger; Børnene blev under samme Tilsyn som de andre Opforstringsbørn og kunde fratages Mødrene, saasnart man skulde formærke, al det for