DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

68 »Kommissionen har i denne Paragraf dristet sig til at foreslaae en Bestemmelse, som den troer at kunne ansees som gavnlig og ikke at stride mod Stiftelsens Øiemed, at hemmelig Fødende aldrig maae kunne blive røbede, hvilket maaskee ved første Øiekasl kunde synes. — Gavnlig troer Kommissionen den Bestemmelse vilde være, da det et Par Gange er hændet, at tilreisende Personer ere døde i Stiftelsen uden al have villet tilkiendegive den ringeste Efterretning 0111 deres Familie, Bekiendte, eller hvorfra de ere komne, og man altsaa vilde have været i den største For­ legenhed med at behandle deres Efterladenskaber, ifald ikke hændelses- viis en eller anden Omstændighed havde ledet til at udfinde deres Be- kiendtere, som kunde besørge Vedkommende tilmeldt Dødsfaldet og det videre fornødne. Det kan rimeligviis formodes, at dersom saadanne Fruentimmer havde kunnet navngive sig i en tillukt Seddel, vilde de ikke have taget i Betænkning at giøre det, og man havde da efter deres Død lettere kunnet besørge det fornødne. — Undertiden have ogsaa fattige givte Koner indlagt sig som ugivte hemmelig Fødende, fordi de have ladet sig besvangre udenfor Ægteskabet og sogte derved at skjule deres Feil- trin for Manden, der paa den Tid har været bortreist. Efter deres Død i Stiftelsen eller paa et af Hospitalerne, hvortil de ere blevne afsendte, have Mændene siden erfaret Dødsfaldet og, for igjen al indlade sig i nyt Ægteskab, forlangt Beviis derom fra Stiftelsen eller vedkommende Ho­ spital, men har ei kunnet erholde saadant, da intet Menneske i Fødsels­ stiftelsen maa udforske eller røbe nogen hemmelig Fødende, ei heller navngive en saadan, naar hun afsendes til Hospital, hvor hun modtages blot under et Nummer, som hun i Fødselsstiftelsen har faaet. Det for­ nødne Beviis har derfor Vedkommende kuns med megen Møje kunnet er­ holde ved Vidnesbyrd af andre Personer, som paa den Tid have lagt som Patienter enten i Fødselsstiftelsen eller Hospitalet; denne Vanskelighed vilde dog ogsaa have kunnet være hævet, naar man førend deres Død havde kunnet foreslaae dem at benytte sig af den tillukle Seddel. — Et tredie Tilfælde er ogsaa forekommet en Gang, at nemlig et hemmelig fødende Fruentimmer, der ejede nogen Formue, til hvilken hendes Barn efter Loven havde Arveret, døde paa Stiftelsen, men da hendes Dødsfald, der ei lovformelig kunde bevises, eftersom ingen af Stiftelsens Betientere ifølge deres Tausheds Eed kunde afgive Attest desangaaende, har, saa- vidt Kommissionen veed, Barnet ei nydt godt af hendes Efterladenskaber. I et saadant Tilfælde vilde Fruentimmeret vist med Glæde have be­ nyttet sig af den foreslaaede Maade, hvorved hun ei blev røbet, ifald hun var blevet helbredet. Disse, og maaske i Tiden flere Tilfælde, troer Kom­ missionen tydelig at vise Gavnligheden af at føje en Foranstaltning, hvor­ ved det overlades til enhver Fødende, som af en eller anden Aarsag lil sin egen eller Barns Fordeel ønskede at faae lovformeligt Beviis for at have født i Stiftelsen, at forskaffe sig samme uden dog at staae Fare lor at blive bekiendt, førend hun selv vilde, og altsaa uden at denne Bestemmelse blev stridende mod den Taushed, som Stiftelsen ellers sikkrer enhver hemmelig Fødende. Men Sedlen bør blive i Stif­ telsen og kuns en Revers gives den Fødende, thi ellers kunde man frygte for, at om en saadan Seddel forkom for Fruentimmeret og faldt i en anden Persons Hænder, vilde hun derved kunne blive røbet. Kommis­ sionen har troet at burde i Udkastet affatte denne § saa vidtløftig, for at den ei skulde misforstaaes af Vedkommende, som 0111 der herefter kunde være mindre Baand paa Betienternes Taushed, hvilket ellers kunde af­ skrække mange Fødende«.