DenKglFødselsOgPlejestiftelse_1800-1849

69 Hvad Reformer indenfor det 2det Hovedafsnit, »de Oplæren­ de«, angik, stillede Kommissionen sig i Kandidatspørgsmaalet ret imødekommende overfor de ovennævnte fra kirurgisk Akademi og Sundhedskollegiet herom forebragte Ønsker. I Betragtning af, at de kirurgiske Embeders Antal for Tiden var større end de medi­ cinske, foreslog man 3 kirurgiske og 2 medicinske Pladser for Stu­ derende, men Adgangen for Fremmede vilde man nødig lukke, det hed derom i Forestillingen til Kongen: »Kommissionen haaber, at det vil finde D. Maj.s Bifald, at herefter 1 fremmed Studerende af Gangen maatte erholde Plads som Kandidat i Stiftelsen foruden de 5 indfødte Studerende, da Erfarenhed har lært, at fremmede Læger af alle Nationer søge til Kjøbenliavn fremfor andre Stæder, især for Fødselsstiftelsens Skyld, som har tilvundet sig almindelig Berømmelse udenlands, og som Kommissionen med fuld Overbeviisning tør forsikkre ikke at blive overtruffet i Henseende til Indretning og Leilighed til at danne duelige Fødselshjælpere af nogen anden Fødsels­ stiftelse i Europa. Det aarlig stigende Antal af Fødende i Stiftelsen synes ogsaa at være Borgen for, at 1 Plads gjerne kan tilstaaes en Fremmed i Stiftelsen, uden at de indfødte Studerende derved ville tabe betydelig i Leilighed til Øvelse. Dog troer Kommissionen, at det burde paalægges de Fremmede at erlægge en maadelig Betaling til Stiftelsen for denne Fordeel; de derved indkomne Penge formenes passeligt at kunne be­ stemmes til et Bibliotheks Oprettelse, der skulde forblive som Stiftelsens Eiendom og især besidde Skrivter, som henhøre til Fødselsvidenskaben, hvilket vilde udbrede mere udvidede Kundskaber hos en eller anden Studerende, der havde Lyst til i Særdeleshed at dyrke denne Green af Lægevidenskaben«. Yderligere knyttedes til den de Studerende omhandlende P a ra ­ graf en Tilføjelse, der vel efter al Sandsynlighed skyldtes Saxtorph og særlig fortjener at fremhæves, da deri laa det første officielle Forslag til en klinisk obstetricisk Undervisning for Studerende, et Savn i J. S. Saxtorphs lange Embedstid, der senere saa haardt skulde bebrejdes ham, men hvis bristende Iværksættelse, alt i hans tidligste Lærervirksomhed, som det skal ses, ikke bør falde ham til Last. Paragraffen sluttede nemlig saa: »Desuden maa Professoren tilstede de flittigste af hans Tilhørere vexelviis at følge hans Besøg hos de friliggende Barselkoner, og tillade dem at være tilstede ved disses Fødsler, for at de ved at være noget mere bekiendte med det praktiske førend de komme til at ligge i Stiftelsen, kunne have desto mere Nytte af deres Ophold i samme.« Hvad Læredøtrene angik, burde Tallet ikke være mindre end det i Reskriptet bestemte, 12, men Kommissionen ønskede efter Omstændighederne at kunne forøge det, for at befordre Landets