HCEngelsen

SLUTNING

nix’ Kontor, at han pludselig ikke evnede at styre sin egen Tale. Personalet samledes om ham, de lo af ham; men det var sorgelig Alvor. Han kom mojsommeligt hjem og sad nu hjemme som etVrag i næsten fireAar. Men ogsaa her gavnede hansVilje. Han »vilde« blive rask og blev det, mærkeligtnok, blev den samme ranke Skikkelse, som han for havde været, med et vist fornemt Tilsnit, ogsaa i sine Klæder. Hvor havde det ikke pint ham, da han ved Kontrakterne med Urtekræmmer Tetens og Boghandler Steen henvistes til at skulle slide gamle Klæder, og hvor jublede han ikke, da han første Gang for egen Regning fik nytToj paa Kredit hos Thorvald Halls Skræder. Det er hans store Selvstændigheds? følelse, der gjor sig gjældende her. Smilende og smidig med et opmærksomt Liv i de kloge Ojne har han kunnet gjore Indtryk, hvor han meldte sig paa Kontorerne, og samtidig kunnet virke med en vis overlegen Sikkerhed, der voxede til absolut Fasthed, naar det gjaldt hans Firmas Interesser. Han vilde vinde Kunder. Det gjorde han ogsaa, og mange af dem bleve hans Venner, men Venner blandt Kollegerne vandt han ingensinde. Dertil stillede han sig for selvstændigt. Han øn? skede ikke at være Medlem af nogen Forening, han stod og vilde kun staa som sit Firmas Repræsentant, som sig selv, og det kan da i denne Forbindelse endnu bemærkes, at han heller ikke i politisk Henseende sluttede sig til noget Parti. Hans første Ungdoms national4iberale Farve blegedes ud i de for Landet som for ham selv alvorlige Aar, da han mente at have lært, at det er ihærdigt og stærkt Arbejde, der skal til, ikke Fantasi og Dromme, og saa havde han dog selv sin Fantasi og sine Dromme, der i ikke ringe Grad bleve nærede ved Ibsens dramatiske Arbejder. Da han derfor 1895 i Kristiania

98 -

-