HCEngelsen

SLUTNING

der kan handles med. Det maa ingensinde sælges; det skal udelukkende ejes og drives af Descendenter efter ham og hans Hustru. I sine Optegnelser taler han om den almin? deligeTro paa, at et Handelshus sjældent strækker sig ud over tre Generationer, han nævner selv endog flere Tilfælde, hvor det gik efter denne Tro, ja hvor Virksomheden end ikke holdt i tre Slægtled, Alt —paa Grund af fejlende Ledelse. Det maa ved klog Tilrettelæggelse kunne gaa anderledes. Og imod den gængse Tro stiller han da sit Haab om, at de af hans Efterkommere, det her drejer sig om, maa blive opdragne til at blive flittige og tro Arbejdere i det Firma, han sætter saa hojt. Han tænker paa Virkeliggjorelsen af, hvad der staar i Ibsens »Brand«: »Slidets Dagværk, Yrkets Pligt skal til Son? dagsgjerning adles«. Ja, gid det saaledes maa ske, ganske i hans Aand. Da Pro? fessor Lehmann i 1888 skrev sin Bog om Hans Puggaard, og bl. A. deri gav en Meddelelse om de Puggaardske Legaters Resultater, turde han ikke sige, at alle Legatdrengene havde gaaet den slagne Landevej til Maalet, der jo var jævne Haand? værkerstillinger, nogle havde dannet uheldige Undtagelser, men, hedder det saa: »Som glædelige Undtagelser kan det an? føres, at en af de Puggaardske Drenge har med Ære taget alle akademiske Grader, og en anden indtager som anset Handelsmand et meget ophojet Standpunkt i den saakaldte gronne Bog [d. e. Kjøbenhavns Skattebog]. Og disse To hørte til de mest Hjælpeløse, da de som smaa Drenge optoges i Legatet«. Den Første er den ovenfor nævnte Professor S. Sorensen, den Anden er Boghandler H. C. Engelsen. Men medens Professor Sorensen døde tidligt, har Engelsen lykke? ligt naaet frem til den af ham stiftede store Forretnings endog

102 -

-