HCEngelsen

EN PUGGAARDSK INDLEDNING

Det kan snarere vække Forundring, at det, efterhaanden som Tiden gik, blev en alvorlig Opgave for ham at komme Trængende til Hjælp. Ikke ved at give Almisse ved Dor eller paa Gade — det gjorde han aldrig —men ved at yde

en forud overvejet forholdsvis stor Ga? ve. Den paagjælden? de Families Forhold bleve undersøgte — han var selv en inter? esseret Undersøger— og faldt Undersøgel? sen ud til deVedkom? mendes Fordel, var Hjælpen sikker. Han gjorde imidlertid gan? ske hyppigt den Er? faring, at de, der saa? ledes bleve hjulpne, ikke sad inde med til? strækkelig Energi til derefter selv at kunne

H- p u g g a a r d arbejde Skibet, de sejlede paa, videre. De ventede vedvarende Hjælp, og naar den ikke kom, følte de sig forurettede, ja mente at være uheldigere stillede end for Hjælpen. Saa vendte han mere og mere sin Tanke til ulykkeligt stillede Born. De Ældre kunde ikke opdrages, men det kunde Born. N aar de reves ud af de Forhold, de levede under, bragtes til ordentlige Plejeforældre og fik ordentlig Undervisning — to Ting, han selv haardt havde savnet —maatte de kunne

12 -

-