HCEngelsen

EN PUGGAARDSK INDLEDNING

Der var den Gang kun een Post med brugeligt Vand paa Norrebro, og den laa betydeligt længere inde, lige overfor Fælledvejen. Fra den maatte Drengen med Aag over Nakken bære Vandet den lange Vej, om Sommeren paa bare Ben, om Vinteren ofte med blodige Fødder i de haarde Træsko. Ved Siden af sin Skolegang i St. Hansgades Friskole fik han og? saa Pligter som Bydreng hos en Familie. Livet, han førte, var ubarmhjærtigt haardt. Men da kom Foraaret 1852; nu tonede Puggaard op. »Kjender I en Dreng, der hedder Hans Christian?« spurgte Grosserer Puggaard Bornene, han mødte paa Norrebro, og han naaede rigtigt ind i Lysestøberens Stue, hvor han fandt Hans Christian i Færd med at dreje Svinget paa en Maskine for Fletning af Lysevæger, samtidig med at han havde et lille Barn til Pasning paa Skjødet og læste en Lektie i Balles Lærebog. Det blev til en længere Samtale mellem Puggaard og Moderen, hvorefter hun flere Gange maatte møde med Sonnen hos Professor Lehmann og saa tilsidst paa Døv? stummeinstitutet, ved hvilket Lehmann var Læge. Her blev der taget Maal af Hans Christian og nogle andre Drenge til den fornødne Ekvipering, hvorefter de fik Ordre til at møde den 1. Maj for at blive overgivne til de Familier, de skulde i Pleje hos. Familien, der skulde have Hans Christian og endnu en Dreng, lod vente paa sig. De to Drenge stod sorge? ligt forladte og ventede. Men endelig kom Blikkenslagerens Hustru. Hun modtog Drengene med deres to gule Kom? moder, som vare en fast Bestanddel i Legatets Udstyr, og saa gik Vejen til det nye Hjem paa Hjornet af Gothersgade og Myntergade. Hans Christian var den Gang lidt over otte et kvart Aar.

16 -

-