HCEngelsen

ETABLERING OG BRYLLUP

er ti Aar ældre, og som jeg har boet sammen med.« —»Ikke paa nogen Maade«, lød Svaret. — »Tor jeg da ikke anmode Etatsraaden om at kavtionere for mig i Boghandlerfor? eningen?« — Men dette Sporgsmaal forbedrede ikke Situa? tionen: »Du maa jo være gall hvor gammel er Du? Nu befaler jeg Dig at gaa til Steen og bede ham lade Dig beholde Din Plads, og saa slaar Du disse Drengestreger af Hovedet.« Saa kom Avisen op igjen, og Hans Christian maatte gaa. Næste Dagtraadte Puggaard ind i Steens Butik og spurgte Hans Christian, om Steen var paa Kontoret. Jo, det var han. Saa gik Puggaard ind i Kontoret til en lang Samtale, og da han kom ud igjen i Butiken, sagde han med hoj Stemme til den spændt ventende Hans Christian: »Nu har jeg talt med Steen, han har givet Dig Lov til at blive, og Du bliver heri« Men derpaa kom som Svar: »Det lader sig ikke gjore, Hr. Etatsraad, jeg har givet mit Ord, og det gaar jeg ikke fra; vi etablere os til April.« Herover kom der imidlertid Vrede op i Puggaard: »Dit Ord! jeg siger Dig, at Du bliver. Dit Ord er ikke bindende, og Steen siger, at det er ikke en Person, Du skal sammen med!« Han slog endda haardt i Disken med sin Stok. Og rent galt blev det, da Hans Christian alligevel vovede at bede om, at hans Firma vilde kjøbe hos dem, naar de fik begyndt. »Hvor kan Du tro, at jeg paa nogen Maade vil støtte, hvad jeg betragter som absolut Galskab«, lød hans Svar, og dermed gik han hurtigt ud af Doren. Saa kom Julius Spliid med gode Ord. Han spurgte, om det var storre Gage, Hans Christian ønskede. Det kunde naas, og han mente i det Hele, at der kunde være en god Fremtid for ham i Firmaet; dér burde han blive og opgive den paatænkte Etablering, som han absolut var for ung til,

44 -

-