HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Toulonballet i København 1794

hverv for det nye revolutionære sty­ re. Den 10. august 1792 blev han valgt som deputeret for Paris’ kommune, men samme aften anklaget for »man­ gel på borgersind«. Derfor blev han umiddelbart efter valget erstattet af Maximilian Robespierre, der hurtigt lod Duveyrier arrestere. Duveyrier slap dog ud af fængslet og holdt sig skjult indtil februar 1793, hvor han via justitsminister Dominique-Joseph Ga- rats mellemkomst udnævntes til med­ lem af den forsyningskommission, der nu havde bragt ham til Danmark .5 Det er nok ikke helt forkert at se hans ophold i Danmark som et fri­ villigt eksil, der kunne holde ham uden for Robespierres rækkevidde. Kommissærernes cirkel bestod end­ videre af Louis Gervais Delamarre, der var jævnaldrende med Duveyrier. Delamarre var en meget velhavende mand og gik altid »overmaade kost­ bart klædt, havde en Uhrkiede og Brystnaal af Brillanter, og hans To­ baksdaase, hvorpaa hans Kones og 2 Børns Portraiter var afmalet, var li­ geledes besadt med store Brillanter «.6 Miniatureportrætterne var i øvrigt malet af Jean Baptiste Isabey. Desu­ den var der Henri Castera, en lærd skribent omkring de 50, og tilsidst »le petit docteur«, Aubry; en lille, buttet mand, der tidligere havde været liv­ læge for den polske fyrst Poniatow- sky, en nevø til kong Stanislav 2 . Au­ gust. I kølvandet på kommissærerne opholdt sig en skiftende gruppe franskmænd, hvoraf Pierre Tinel om­ tales af P. A. Heiberg som en beha­ gelig mand, som Heiberg så en del til i Paris efter sin landsforvisning .7 Skildringerne af franskmændene er overvejende positive, og kommissæ­ rerne var med deres dannelse og mo­ derne republikanske skikke et livligt

indslag i det pæne handelsborger­ skabs selskabskredse. Ud over han­ delskommissærerne bestod den fran­ ske kreds af den franske republiks politiske udsending og hans legation. I begyndelsen af august 1793 var Phi- lippe-Antoine Grouvelle ankommet til København for at afløse den franske konges udsending, Hurault de Vibra- ye, der havde nedlagt sit embede i protest mod begivenhederne i Paris den 10. august 1792, hvor den fran­ ske konge, Louis 16., var blevet sus­ penderet. Men Danmark havde ikke anerkendt den franske republik, og man kunne derfor heller ikke aner­ kende dens nye udsending. Alligevel lod man Grouvelle blive i Danmark, og i praksis behandledes han som en fuldgyldig gesandt med ret til fore­ træde for udenrigsministeren. Dette arrangement vakte naturlig­ vis stor harme blandt de udenland­ ske gesandter fra de krigsførende lan­ de. Med til billedet hører, at Grou­ velle havde været sekretær ved det såkaldte provisoriske eksekutivråd, der var blevet oprettet som følge af Louis 16.s suspension. I denne egen­ skab var det Grouvelle, der skulle be­ kendtgøre alle Nationalkonventets de­ kreter og love. Således havde han den 20. januar 1793 pligt til at overbringe og oplæse kong Louis 16.s dødsdom. Dette forhold gjorde, at Grouvelle i visse danske kredse blev opfattet som en skinbarlig kongemorder. At sende sådan en mand som udsending til et af Europas ældste kongehuse måtte opfattes som en provokation fra den nye franske republiks side .8 Men Grouvelle blev ligesom de fran­ ske kommissærer modtaget med åb­ ne arme af adskillige førende famili­ er i København. Sådan en dannet mand, der havde forfattet operatek­

7

Made with