HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Pernille Grouleff Poulsen

Sundholm fik senere en husvildeaf- deling og et folkekøkken. Det lille hospital var alene bereg­ net til personerne på Sundholm, men optog også folk udefra. Ved åbningen i 1908 havde afdelingen en læge, en oversygeplejerske samt 2 sygeplejer­ sker ansat, og der var plads til 50 mænd og 15 kvinder. Der var 3 eller 6 senge på hver stue, og de i alt 13 sygestuer var lyse, for alle vinduer var vendt mod syd, desuden var der en badeanstalt for patienter og funk­ tionærer på sygehuset.17 Den almindelige arbejdsanstalt hed også forsørgelsesafdelingen, eller fat­ tiggården i negativ sammenhæng, og det var den største afdeling. Dvs. at Sundholms primære opgave var at ta­ ge sig a f de fattige, der a f myndighe­ derne var kategoriseret som værdigt trængende og derfor var berettiget til offentlig forsørgelse. I april 1908 be­ stod arbejdsanstalten a f en bygning til 120 kvindelige arbejdere og 2 byg­ ninger til de mandlige arbejdere med plads til 300 i hver.18 Når man var anbragt i arbejdsanstalten, kunne man bevilliges udgang a f inspektøren, men i tilfælde a f dårlig opførsel kun­ ne udgangstilladelsen fratages med en indeholdelse i op til 10 uger.19 Ingen kunne til gengæld forlade tvangsarbejdsanstalten. Alle tvangs- fanger havde en dom bag sig, og an­ bringelsen på Sundholm var et alter­ nativ til et egentligt fængselsophold. I 1908 var tvangs arbejdsanstalten lige­ ledes fordelt på 3 bygninger, men den kunne ikke optage nær så mange som forsørgelsesafdelingen. Sådan havde forholdene også været på Ladegården, men Sundholms tvangsafdeling var langt større. Tvangshuset for kvinder havde plads til 80 personer fordelt på 4 sovesale. De 2 bygninger til mand

blev udbetalt en gang om ugen, resten blev tilbageholdt, indtil de forlod ar­ bejdsanstalten. Taksten afhang a f hvilken klasse, personen var indsat i. Tvangsfangerne kunne imidlertid ik­ ke modtage penge for deres arbejde, eftersom de afsonede en straf. På den anden side havde de mulighed for overarbejde og kunne få betaling her­ for, »[florsaavidt deres Opførsel er til­ fredsstillende« .15 De ansatte boede også på Sund­ holm. Der var i alt 34 boliger med køkken til personale med familie, der­ udover opsynsværelser for det ugifte personale. En ansættelse på Sundholm blev ikke givet til folk over 35 år, da administrationen ønskede unge og fri­ ske medarbejdere. Personalehierarkiet havde inspektøren i toppen, og han stod til ansvar for de højere myndigheder: Magistratens 3. afdeling, Justitsmi­ nisteriet og senere Socialministeriet. Herefter gik det nedad fra forvalter og funktionærer til opsynsmænd og kogekoner. Nogle a f de anbragte kun­ ne også varetage administrative op­ gaver, som f.eks. kontortjeneste eller opsyn på sovesalene.16De anbragte på Sundholm blev holdt under skarpt op­ syn, hverdagen var systematiseret i klokkeslæt og strenge rutiner. Nyankomne personer gennemgik et mindre ritual: De skulle i bad, iføres Sundholms dragt, og deres personli­ ge effekter blev opbevaret a f admi­ nistrationen. Samtidig foretog perso­ nalet en afhøring, som oplyste om de anbragtes personlige forhold og bag­ grund for anbringelsen. Sundholm var organisatorisk opdelt i 3 afdelinger: Det mindre sygeafsnit, den store ar­ bejdsanstalt og tvangs arbejdsanstal­ ten. Her blev de nyankomne placeret, når der var tale om hhv. sygdom, for­ sørgelse eller afsoning a f en straf. 96