HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Pernille Grouleff Poulsen

te i tvangsarbejdsanstalten var folk født uden for Danmark, hvilket pri­ mært skyldtes overtrædelse a f frem- medloven.29 De anbragtes erhvervsmæssige bag­ grund afslører en tydelig sammen­ hæng mellem en anbringelse på Sund­ holm og den sociale samfundsklasse, man tilhørte. Langt de fleste var fra arbejderklassen, og a f disse var mellem en trediedel og halvdelen ufaglærte.30Mange a f de ufaglærte har været daglejere, hvor de lave løn­ ninger samt den usikre ansættelse be­ tød, at det var dem, som først blev berørt a f konjunkturerne. Kun en me­ get lille del a f de anbragte var ikke fra arbejderklassen. Det var undta­ gelsen, når f.eks. en handelsmand el­ ler en sproglærer blev anbragt.31 De anbragtes erhverv blev ikke al­ tid anført, hvilket skyldes, at de en­ ten ikke havde et egentligt erhverv, eller at det administrative personale ikke anførte det. Når oplysninger om erhverv mangler, er det typisk hos kvinderne, at feltet ikke er udfyldt. Det skyldes nok, at de enten var hjem­ megående eller prostituerede. De fattige forbrydere Overtrædelse a f betleriloven fra 1860 var den hyppigste årsag til en an­ bringelse i Sundholms tvangs arbejds­ anstalt, eftersom betleriloven hjemle­ de tvangsarbejdsstraf til betlere og løsgængere. En person kategoriseres i loven som løsgænger og straffes med tvangsarbejde, hvis han »strejfer ar- beidsløs omkring uden at kunne op­ lyse, at han er i Besiddelse a f Midler til sit Underhold, eller at han idet- mindste søger lovligt Erhverv«.32 Og­ så betlere kunne afsone deres straf i

en tvangsarbejdsanstalt, og de fand­ tes desuden skyldige i betleri, hvis de sendte deres børn eller andre fra hus­ standen ud at tigge.3 En anden stor gruppe a f lovover­ trædere på Sundholm havde overtrådt fremmedlovens §22 fra 1875. Det var tvangsfanger, der var subsistensløse udlændinge uden forsørgelsesret i Danmark, og som kunne idømmes tvangsarbejdsstraf eller udvises.34 Al­ le tvangsfanger på Sundholm, som var dømt efter fremmedloven, var født i udlandet, og de stammede hovedsa­ geligt fra Rusland (inkl. russisk Po­ len), Sverige og Tyskland (inkl. her­ tugdømmerne). Denne gruppe af tvangsfanger blev dog mindre efter­ hånden, og i 1929 var kun en enkelt person dømt efter fremmedloven. I slutningen a f perioden skete der alt­ så en kraftig nedgang i sammen­ hængen mellem tvangsarbejdsstraf og overtrædelse a f fremmedloven. Enten kom færre fattige fremmede til Dan­ mark, eller også fik de arbejde og over­ trådte dermed ikke loven.35 I mange tilfælde kom folk tilbage til Sundholm igen og igen og nogle indsatte var gamle kendinge med tyk­ ke journaler helt tilbage fra Lade­ gårdens tid, hvor de måske havde op­ holdt sig skiftevis i arbejdsanstalten og tvangsarbejdsanstalten (se figu­ rerne på s. 103). En stor del a f de anbragte var tidli­ gere straffede. Denne gruppe udgjor­ de fra over halvdelen til omtrent 2A, og bestod hovedsageligt a f betlere og løsgængere, som havde afsonet deres seneste straf i en tvangsarbejdsan­ stalt.36 De øvrige havde afsonet deres straf i en anden form for straffean­ stalt, selvom flere også havde over­ trådt betleriloven. Derimod var det

102