HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

De fattige forbrydere på Sundholm

Fig. 7. E t ek sem p el p å d et fy sisk h å rd e u n d erd ørsa rb ejd e (K øben havn s B ymuseum ).

I første tredjedel a f 1900-tallet var samfundets og myndighedernes hold­ ning stadig, at lediggang var roden til alt ondt. Denne holdning blev afspej­ let i Sundholms 3 arbejdsklasser, som skulle sikre, at desto større vilje de anbragte udviste til at arbejde, jo me­ re skulle de belønnes. Nøgleordene var flid, arbejdsdygtighed og god opførsel. Fra tvangsarbejdsstraffens indførelse i 1799 til åbningen a f Sundholm i 1908 skete der ingen ændring i det offentliges syn på betlere og løsgæn­ gere. Formålet med forsorgen var og blev det samme: Ved hjælp a f streng disciplin skulle fangerne opdrages til

at blive bedre samfundsborgere. Om man virkelig mente, at denne disci­ plinering kunne gennemføres i prak­ sis er noget ganske andet. Tvangsar­ bejdsstraffens længde på Sundholm kan belyse dette nærmere: En strafudmåling viser, hvor grov lovovertrædelsen opfattes af samfun­ det. Jo længere straffen varer, jo me­ re alvorlig må også forbrydelsen væ­ re. Hvor formålet med tvangsarbejds­ straffen ikke ændrede sig i en perio­ de på over 100 år, ændredes til gen­ gæld tvangsarbejdsstraffens længde. I fattigplanen fra 1799 var der ikke an­ givet nogen maksimal længde for en 105