HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Den asiatiske gæst i København

mente, at der skete et skift i 1830’er- nes Europa i det dominerende syn på koleras natur. Hvor den tidligere her­ skende mening havde været, at syg­ dommen udbredte sig ved et konta- gium - et udefra kommende smitstof, der kunne overføres fra person til per­ son ved berøring eller indirekte ved urenhed - påpegede Petersen, at den miasmatiske teori vandt frem efter 1830’erne. /Ifølge denne sygdomsop­ fattelse var koleraen spontant opstå­ et, luftbåren og ikke-smittende fra person til person. Miasmeteorien vår, ifølge Petersen, den mest domineren­ de blandt de prominente læger i Dan­ mark i 1853. Fra midten af 1850’er- ne vendte billedet imidlertid, og kon- tagionismen blev igen den domine­ rende teori, såvel i Danmark som i resten a f Europa. Julius Petersen har påpeget en sammenhæng mellem lægernes teori­ er og de politiske strømninger i tiden. Kontagionismen blev betragtet som en konservativ sygdomsopfattelse, der medførte et stort statsligt indgreb i form af karantænen. Den miasmatis­ ke teori passede bedre til den frem- vindende liberalismes fokus på in­ dividets og - ikke mindst - hande­ lens frihed, da den overflødiggjorde isoleringsforanstaltninger.3 Den prak­ tiske konsekvens af miasmeteoriens udbredelse var, at kolerakarantænen blev ophævet i Danmark i 1852 - året før epidemiens udbrud. I sin disputats fra 1994 har histo­ rikeren Gerda Bonderup fremhævet, at der herskede konsensus under be­ kæmpelsen a f koleraepidemien i Dan­ mark. Med konsensus menes »den form for enighed og sammenhold sam­ fundsgrupperne imellem, der viser sig ved, at man har tillid til hinanden, og at de forskellige grupper lever op

til denne tillid«.4 Ifølge Bonderup overskyggede denne enighed og dette sammenhold de spændinger, der var i samfundet under epidemien. Havde samfundet været præget af konflikt, ville en krisesituation som koleraepi­ demien have givet sig udslag i, at de forskellige politiske og sociale grup­ per havde stået uforsonlige overfor hinanden i kampen mod koleraen.5 Spørgsmålet er dog, om denne påstand holder ved en nærmere undersøgelse. Koleras historie Det 19. århundrede var plaget af vold­ somme koleraepidemier. De stamme­ de alle fra Indien og bredte sig over flere verdensdele langs de gamle han­ delsveje. Koleraen nåede til de fleste større byer i Europa, og det var under den 'ffedjé ~~stOTe keleraepidemi, at Danmark i 1853 blev ramt. Her bred- _ tekoleraen sig til de fleste større køb­ stæder. Epidemien i Danmark ophør­ te ved udgangen af året, og siden op­ trådte kun mindre epidemier her i landet. Den sidste epidemi i Europa fandt sted i 1923. *; Da koleraen udbrød i København, befandt den nærmeste epidemi sig i Skt. Petersborg. Det første koleratil­ fælde i 1853 var en 19-årig skib­ stømrer fra Nyboder. Den 11. juni blev han syg af opkast og diarré, og da-^=- gen efter blev han indlagt på Nybo­ ders hospital, hvor han blev helbredt. I mellemtiden var andre blevet syge og koleraen spredte sig snart over he­ le København, og videre ud i landet.6 Ifølge Sundhedscollegiets7 årsberet­ ning for 1853, var 10598 personer i Danmark blevet angrebet a f kolera­ en. Heraf døde 6688.8 København blev hårdest ramt af 111