HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Den asiatiske gæst i København
finidemien. I de første 4 uger var der ikke mange syge, men herefter steg antallet voldsomt for at kulminere i perioden 14.-27. juli, hvorefter epide mien gradvis a ftog jp e t var hovedsa geligt de fattige, der blev ramt; især de yngste og de ældste bukkede under for sygdommen?! Den 23. juni iværksatte Sundheds- collegiet en visitation a f alle folk og huse i Nyboder for at lave en optæl ling af befolkningen og undersøge den nes sundhedstilstand. Det blev den 27. juni 1853 bekendtgjort i landets aviser, at en koleraepidemi var brudt ud i København. Samme dag udsendte Sundhedscollegiet en række anvisnin ger på lægfolks forebyggelse af kole ra og behandling a f kolerasyge. Of fentligheden havde dog allerede fået kendskab til epidemien den 25. juni, da stadsphysicus Hoppe i dagspres sen havde opfordret læger og medi cinstuderende til at melde sig til tje neste under en koleraepidemi.9 I den følgende tid blev der oprettet bureau er til anmeldelse a f kolerasyge. De ko lerasyge der ikke blev behandlet hjemme, blev indlagt på lazareter og hospitaler.10 Under ledelse a f 6 af byens mest fremtrædende læger oprettedes den 1. juli 1853 Lægeforeningen mod Chole- raens Udbredelse, også kaldt Læge foreningen. Efter tilladelse fra Den overordentlige Sundhedskommission11 indbød Lægeforeningen i aviserne den 6. juli alle byens læger og medicinske studerende til at blive medlemmer. Lægeforeningen iværksatte husvisita tioner med lægebesøg fra hus til hus, som dog hurtigt måtte indskrænkes. Endvidere udflyttede foreningen be boere fra befængte huse og oprettede bespisningsanstalter for trængende.12 Den 1. oktober 1853 erklæredes epi
demien i København for ophørt. Mindst 7219 mennesker havde været angrebet, svarende til 5 pct. af de ind byggere der var i byen under epide mien.13 Sundhedscollegiet anslog an tallet af døde til mellem 4800-4900.14 Natur og smittevejeVikQjVN^a(^luVv^ I 1848 udgav lægen O. Bang en arti kel om kolera.15 Her fremgår det, at hans sygdomsopfattelse var en kom bination af de 2 teorier: der var bå de et miasmastof og et personbåret kontagium. Et land skulle være mod tageligt for kolera, for at sygdommen kunne udbredes. Var landet modtage lig for »Sygdomsgiften«, ville en en kelt kolerasyg, der indførte kontagiet ^ til landet, bringe det »slumrende Mi- ' asma« til udbrud. Bang mente dog og så, at kolera kunne opstå spontant: Miasmastoffet kunne starte en epi demi alene, og det forklarede, hvor dan epidemien overhovedet kunne op stå. Derfor var karantæne ikke nød vendig. Bang mente, at kolera-mias- maet udviklede sig under visse kli ma- og jordbundsforhold. Ved en for bedring af folkets hygiejniske forhold ville sygdommens udstrækning og voldsomhed formindskes. S'cvvU/' Professor dr. Sommer gav i 1849 ud-/ tryk for sin uenighed med Bang. Den- ^ ne hævdede, at sygdommen udvikle des i luften, og at sygdomsstoffets kraft først blev vækket på en given lokalitet, hvis der kom individer fra et sted, hvor der i forvejen var kole ra. Sommer mente i stedet, at dran kere var særligt udsatte for sygdom men, ligesom også ængstelige perso ner var mere modtagelige.16 Da epidemien var brudt ud, bragte redaktør C. Hempel den 2. juli 1853 i r .
U c U x ^
Made with FlippingBook