HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Den asiatiske gæst i København

finidemien. I de første 4 uger var der ikke mange syge, men herefter steg antallet voldsomt for at kulminere i perioden 14.-27. juli, hvorefter epide­ mien gradvis a ftog jp e t var hovedsa­ geligt de fattige, der blev ramt; især de yngste og de ældste bukkede under for sygdommen?! Den 23. juni iværksatte Sundheds- collegiet en visitation a f alle folk og huse i Nyboder for at lave en optæl­ ling af befolkningen og undersøge den­ nes sundhedstilstand. Det blev den 27. juni 1853 bekendtgjort i landets aviser, at en koleraepidemi var brudt ud i København. Samme dag udsendte Sundhedscollegiet en række anvisnin­ ger på lægfolks forebyggelse af kole­ ra og behandling a f kolerasyge. Of­ fentligheden havde dog allerede fået kendskab til epidemien den 25. juni, da stadsphysicus Hoppe i dagspres­ sen havde opfordret læger og medi­ cinstuderende til at melde sig til tje­ neste under en koleraepidemi.9 I den følgende tid blev der oprettet bureau­ er til anmeldelse a f kolerasyge. De ko­ lerasyge der ikke blev behandlet hjemme, blev indlagt på lazareter og hospitaler.10 Under ledelse a f 6 af byens mest fremtrædende læger oprettedes den 1. juli 1853 Lægeforeningen mod Chole- raens Udbredelse, også kaldt Læge­ foreningen. Efter tilladelse fra Den overordentlige Sundhedskommission11 indbød Lægeforeningen i aviserne den 6. juli alle byens læger og medicinske studerende til at blive medlemmer. Lægeforeningen iværksatte husvisita­ tioner med lægebesøg fra hus til hus, som dog hurtigt måtte indskrænkes. Endvidere udflyttede foreningen be­ boere fra befængte huse og oprettede bespisningsanstalter for trængende.12 Den 1. oktober 1853 erklæredes epi­

demien i København for ophørt. Mindst 7219 mennesker havde været angrebet, svarende til 5 pct. af de ind­ byggere der var i byen under epide­ mien.13 Sundhedscollegiet anslog an­ tallet af døde til mellem 4800-4900.14 Natur og smittevejeVikQjVN^a(^luVv^ I 1848 udgav lægen O. Bang en arti­ kel om kolera.15 Her fremgår det, at hans sygdomsopfattelse var en kom­ bination af de 2 teorier: der var bå­ de et miasmastof og et personbåret kontagium. Et land skulle være mod­ tageligt for kolera, for at sygdommen kunne udbredes. Var landet modtage­ lig for »Sygdomsgiften«, ville en en­ kelt kolerasyg, der indførte kontagiet ^ til landet, bringe det »slumrende Mi- ' asma« til udbrud. Bang mente dog og­ så, at kolera kunne opstå spontant: Miasmastoffet kunne starte en epi­ demi alene, og det forklarede, hvor­ dan epidemien overhovedet kunne op­ stå. Derfor var karantæne ikke nød­ vendig. Bang mente, at kolera-mias- maet udviklede sig under visse kli­ ma- og jordbundsforhold. Ved en for­ bedring af folkets hygiejniske forhold ville sygdommens udstrækning og voldsomhed formindskes. S'cvvU/' Professor dr. Sommer gav i 1849 ud-/ tryk for sin uenighed med Bang. Den- ^ ne hævdede, at sygdommen udvikle­ des i luften, og at sygdomsstoffets kraft først blev vækket på en given lokalitet, hvis der kom individer fra et sted, hvor der i forvejen var kole­ ra. Sommer mente i stedet, at dran­ kere var særligt udsatte for sygdom­ men, ligesom også ængstelige perso­ ner var mere modtagelige.16 Da epidemien var brudt ud, bragte redaktør C. Hempel den 2. juli 1853 i r .

U c U x ^