HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Toulonballet i København 1794

ne de drive stats- og udenrigsminis­ ter A. P. Bernstorff til vanvid med de­ res klager over, hvad de mente var re­ volutionære, danske tidsskrifters franskvenlige propaganda. Flittigt rapporterede gesandterne hjem til de­ res udenrigsministre om de græsseli­ ge forhold i Danmark med jacobiner- klubber, franske propagandister og pø- belopløb. Rusland truede endda med at tilbagekalde sin gesandt i Danmark, hvis ikke den danske regering satte ind overfor den umådeholdne brug af trykkefriheden. Dertil ansås Grouvel- les tilstedeværelse i København - og hele hans opførsel - som et eklatant brud på diplomatisk skik og brug. Eksempelvis insisterede Grouvelle på at blive tiltalt citoyen og ikke ex­ cellence af sine kolleger i diplomatiet. Den franske regering havde udstedt et dekret, hvori det blev påbudt alle borgere og borgerinder at være dus. Så der var ikke bare tale om drilleri eller provokation fra franskmandens side, men om lovlydighed overfor sin regering og måske også en smule re­ publikansk nidkærhed. Grouvelle hav­ de da også set det som en indrøm­ melse fra den danske regerings side, at man var begyndt at titulere ham citoyen i stedet for monsieur i skri­ velserne til ham, efter at han havde bedt Bernstorff om at ændre formen .9 De evindelige klager fra diploma­ terne over de tilstedeværende republi­ kanske franskmænd blev af Bernstorff betragtet som noget nær en provoka­ tion: »Det er en Kjendsgerning, at der ingen Magt er, som man holder skar­ pere Øje med, end vi; man vil gjøre os ansvarlige for ethvert Ord, der yt- res af Franskmænd, som vi ikke kun­ ne vise bort herfra uden at bryde vor Neutralitet. Man ønsker aabenbart at bringe os til Skridt, hvori Frankrig

kunne se en Krigserklæring «.10 Neu­ tralitetens balancegang havde mange små faldgruber, og den europæiske ko­ alition var stærkt interesseret i at hi­ ve Danmark med ind i krigen mod Frankrig eller i det mindste få den danske regering til at afbryde forbin­ delserne med den franske republik. Pga. et fejltrin fra Grouvelles side, fik de allierede gesandter ved én lej­ lighed mulighed for at fare op og la­ ve spektakel. Grouvelle havde i for­ bindelse med en tysk forfattet kund­ gørelse om en række franske han­ delsbestemmelser, »Nota für den Han­ del des Nordens«, underskrevet sig som »der bevollmächtigte Minister de fran­ zösischen Republik in Dänemark «.11 Som bekendt havde Danmark ikke anerkendt republikken, og Grouvelle var således ikke en officielt akkredi­ teret repræsentant. Da Krüdener, Hai­ les og de andre gesandter for de krigs­ førende magter fik kendskab til Grou­ velles dokument og den problematis­ ke underskrift, greb de straks chan­ cen for at gøre vrøvl. Først skrev Krü­ dener en harmdirrende note til Bern­ storff »i ikke særlig afmålte vending­ er for at spørge, om vi tog afstand fra denne benævnelse, som om vi kunne tage afstand til en anden mands ger­ ning«, som Bernstorff udtrykte det .12 De allierede gesandter vidste, at de kunne styrke deres klage ved at op­ træde samlet, og Hailes havde ud­ trykkelige stående ordrer om så vidt muligt altid at handle i overens­ stemmelse med Krüdener .13 Derfor sendte gesandterne dagen efter en kollektiv note til Bernstorff, hvori de spurgte om Danmark havde aner­ kendt republikken, siden Grouvelle nu kaldte sig befuldmægtiget minister .14 Krüdener havde været fyr og flamme og ville gerne have fortsat den hårde

9