HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Den asiatiske gæst i København

således forskellige opfattelser af ko­ leraens smitteveje. De fleste var dog miasmatikere, ligesom flertallet af læ­ ger tilskrev personers modtagelighed for sygdommen en vigtig betydning for koleraens angreb. I et brev til major Mantzius skrev snedkerdatteren Louise Stremme den 23. juli 1853: »I disse Dage er der des­ værre atter nogle Læger døde. Man sagde i Begyndelsen, den smittede ik­ ke, men nu er da Alle enige om det Modsatte, især nu, man i Aviserne læ­ ser, hvorledes flere Personer døer i eet Huus«.29 A f Louise Stremmes brev fremgår det, at det var en udbredt overbevis­ ning blandt lægfolk, at kolera kunne smitte fra person til person. Dette underbygges yderligere af dr. Engel­ steds erindring om, hvordan han en­ gang var blevet hentet til en fattig, kolerasyg kone, som manglede hjælp og pleje. Naboerne ville ikke hjælpe hende, selvom Engelsted forsøgte at overbevise dem om, at sygdommen ik­ ke smittede. Først da naboerne selv blev ramt a f kolera, blev det gode na­ boskab genoprettet.30 Det samme bekræftes i pastor Fre­ derik Hammerichs erindringer. Her beskrev han, hvordan politifolk løb rundt i gaderne og jagtede huskatte, fordi de troede, at kattene førte smit­ ten med sig.31 Kulturhistorikeren Tro- els-Lund erindrede også en episode, hvor lægfolks frygt for smitte kom til udtryk: På et tidspunkt under epide­ mien skulle Troels-Lund med en vogn fra København ud på landet. På vej­ en var vognen blevet undgået af al­ le, man mødte, og han havde derfor følt sig som en del a f en udstødt kas­ te.32 Nogle lægfolk havde dog en mere miasmatisk opfattelse af sygdommen.

Den unge Charles Kjær nedskrev om­ hyggeligt alle vejrskiftene i sin dag­ bog og relaterede dem til koleraen. Miasme- og kontagiumteorierne blev imidlertid blandet sammen i hans for­ klaring på koleraens opståen. Han mente f.eks., at sygdommen var ble­ vet bragt med et skib, men at et regn­ vejr ville kunne standse den: »Man formoder at dette Onde [koleraen] va­ re bragt med det ostindiske Skib som kom hertil i disse dage, i det at nog­ le af Mandskabets Klæder, ere biev­ ne bragte til deres Hjem i Nyboder, hvorfra også Choleraen udbredte sig, men da vi i dag og de foregaaende Dage har faaet noget Regn haaber man at dette snart vil standses«. Dette »man« må enten referere til aviserne eller til Charles Kjærs om­ gangskreds. Andre end Charles Kjær tilskrev vejrforholdene en betydning for koleraen. Eksempelvis fortalte for­ fatteren Vilhelm Bergsøe i sine erin­ dringer, at hans skolelærer havde sagt, at koleraens store udbredelse måtte skyldes manglen på elektrici­ tet i atmosfæren.34 Nogle lægfolk til­ sluttede sig altså miasmeteorien, men det synes primært at have været blandt de mere velstillede. Hoved­ parten var af den opfattelse, at kole­ ra smittede fra person til person. Forebyggelse Sundhedscollegiet udgav den 27. juni 1853 en anvisning på forholdsregler mod kolera, i hvilken følgende 5 punk­ ter blev fremhævet: 1. »Man maa undgaa Opholdet i ind­ sluttet, fordærvet og fugtig luft«. 2. »Man maa vogte sig for Forkølelse (...) I Særdeleshed gavnligt er et 117