HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Den asiatiske gæst i København

Ofre og reaktioner De fleste læger var af den opfattelse, at det særligt var fattige og ældre, der blev angrebet af epidemien. Dr. Engelsted mente, at det især var de fattiges boligforhold, der havde været dårlige, og at det var en forpligtelse at forbedre dem.41Ved epidemiens be­ gyndelse troede mange læger, at dran­ kere var særligt udsatte for koleraen. Imidlertid viste det sig på hospita­ lerne og lazaretterne, at drankere ik­ ke blev oftere ramt end andre. Der­ for blev opfattelsen revideret.42På hos­ pitalerne blev mange sygevogtere sy­ ge, og lægerne selv var også udsatte. Flere læger beskrev, hvor uhyggeligt det var, når kolleger døde omkring dem.43 Charles Kjær skrev om opfattelsen af koleraens ofre i sin dagbog den 10 juli 1853: »Man siger at Choleraen fordetmeste indtræffer imellem de Fattige eller saadanne Mennesker som føre et uordentligt Levnet; men dette er just ikke Tilfældet, thi saa- ledes haver vi mistet Digteren Boye, Sognepræst ved Garnisonskirken,- Han døde paa sit Landsted paa Strandveien 62 Aar«. Ved en prominent persons død gik det op for Charles Kjær, at sygdom­ men kunne ramme folk fra hans eget samfundslag. At den samme opfattelse var gældende blandt andre mere vel­ bemidlede, fremgår bla. a f Louise Stremmes brev til major Mantzius fra den 23. juli 1853. I brevet skrev hun om en bekendt, der var rejst fra by­ en i den tro, at kolera kun ramte »for­ drukne« folk. Vennens opfattelse æn­ drede sig imidlertid, da han hørte om de mange, der var døde uden at ha­ ve været fordrukne.4 Hjort beskrev, hvordan folk efter 119

Eksempelvis faldt prisen på jordbær drastisk, ligesom tykmælk ikke kun­ ne afsættes under epidemien.38 Der blev også anvendt andre fore­ byggelsesmidler end dem, Sundheds- collegiet anbefalede. Dr. Engelsted for­ talte om en opvarterpige på Almin­ delig Hospital, der havde anskaffet sig en glat, hvid ring til beskyttelse mod kolera. Det var en udbredt opfattelse blandt lægfolk, at lægerne brugte spe­ cielle beskyttelsesmidler. Dr. Engel­ sted erindrede således, hvordan han på gaden var blevet passet op af en tjenestepige, der fra sit herskab ville høre, hvad han havde i munden. Han blev endda nødt til at åbne munden for at vise, at der ikke gemte sig no­ get!39 Nogle gange brugte læger dog spe­ cielle beskyttelsesmidler. Bergsøe erin­ drede, at doktor Trier altid gik med et stykke Kalmusrod i munden, som han bød Bergsøe og dennes far. Da smagen var grim, anbefalede Trier ci­ garer som beskyttelse mod smitte.40 Netop tobaksrygning blev af mange opfattet som et godt middel til fore­ byggelse a f sygdommen. De mere velbemidlede fulgte Sund- hedscollegiets anvisninger. Det er sværere at sige noget om, hvordan den fattigere del a f befolkningen be­ skyttede sig. Troels-Lunds tjenestepi­ ge fulgte ikke kostrådene og spiste løs af stikkelsbærrerne, og dr. Bang men­ te ikke, at de fattige var bekendt med anvisningerne. At jordbær og tykmælk ikke kunne afsættes kunne dog tyde på, at de fleste fulgte Sundhedscolle- giets anvisninger. At dr. Trier tygge­ de på Kalmusrod, og at opvarterpigen på Almindelig Hospital havde købt en særlig beskyttelsesring, viser, at også mere »magiske« midler blev taget i brug.