HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Den asiatiske gæst i København
Fig. 5. E n k o lera sy g fr a k o lera en i P aris 1832 (M edicin sk-H istorisk Museum).
Kort tid efter epidemiens begyndelse gav enkelte læger dog udtryk for, at opvarmning under sygdommens kul destadie ikke var godt for patienter ne. De henviste til, at patienterne ik ke selv følte kulde, at det blot for værrede feberen i reaktionsstadiet, og at mange a f patienterne alligevel dø de selvom kroppens opvarmning lyk kedes.52 De bræk- og afføringsmidler, som i starten a f epidemien opfattedes som nyttige, tog flere læger efterhånden afstand fra, da afføringsmidler blot re sulterede i en voldsom diarré. Flere mente, at kold mælk var nyttigt, selv om det stred mod deres forsøg på at opvarme kroppen.53Andre læger men te, at kolera var en blodsygdom, og
at åreladninger derfor måtte være ef fektive. Det var dog svært rent prak tisk at årelade en patient, der lå i kramper, og derfor var der ikke mange, der fik denne behandling. Fle re læger beklagede sig efter epidemi en over, at de havde måttet handle i blinde. Overlæge Miillertz udtrykte lægernes rådvildhed på følgende må de: »Det gaaer med Choleraen som med mange andre Sygdomme: jo mindre man kjender til Sygdommen, des fle re »probate« Midler er der. Mod Cho leraen findes intet Specificum, den mest rationelle Behandling er derfor den symptomatiske og selv ved den ne have de forskj ellige Læger fundet forskj ellige Resultater, saa at det Mid- 121
Made with FlippingBook