HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Den asiatiske gæst i København

havde hovedrystende spurgt ham: »Hvad vil I med det Jux? - Det hjæl­ per dog Alt sammen Intet«.58Bergsø- es far havde også anskaffet sig sand­ poser og varmedunke, som stod klar i kakkelovnen. Ikke kun læger behandlede de sy­ ge. Bergsøe fortalte om, hvordan »Briicker« og brændevinsbrænder Brøndum dagligt tilså befolkningen i Skovshoved: »De uddelte Tæpper og Sengeklæder til de Fattige, og hel- bredede ikke faa af de Syge med Amo- niakvand, et Middel, som med Held var blevet anvendt af Lægerne i Kal- kutta. Som Løn for disse menneske­ kærlige Bestræbelser blev de efter Epidemiens Ophør, paa Sundhedskol­ legiets Foranstaltning, tiltalte for Kvaksalveri og idømte en Pengebø­ de«.59 Hospitaler og lægehjælp Dr. Engelsted fra Almindelig Hospital indrømmede, at dødeligheden på hos­ pitalet havde været høj. Han mente, at det skyldtes de overfyldte kolera­ stuer. Andre læger mente dog ikke, at Hospitalsbehandlingen generelt med­ førte en forhøjet dødelighed.601sin be­ undring for den mere velstillede da­ me, Ilia Fibiger, som frivilligt hjalp til på hospitalet, kom dr. Engelsteds eget billede af hospitalet til udtryk: »Hun hævede sig (...) over det modbydelige Indtryk, som disse Cholerastuer med Patienter og Besætning, maatte gjøre paa Enhver, endog paa den, som tid­ ligere har gjort Bekjendtskab med lig­ nende Scener«.61 Om Lægeforeningens virke skrev læge Emil Hornemann: »Jeg troer end­ og, at man tør paastaae, at den kjø- benhavnske Befolknings sjeldne og

udmærkede Holdning under denne første og voldsomme Cholerae-Epide- mi for en stor Deel skyldes den Om­ stændighed, at Beboerne dagligen modtoge Besøg, Hjelp, Raad og mo­ ralsk Understøttelse af de fra Hus til Hus vandrende Læger«.62 Da Horne­ mann selv var en af drivkræfterne bag Lægeforeningen, havde han en interesse i at fremstille lægernes vi­ sitationer i et godt lys. Mange velbe- midlede lægfolk betragtede lægers og Lægeforeningens virke som særlig glorværdig.63 Det var primært de fattige, der blev behandlet på hospitaler. Det fremgår dog, at de fattige var skrækslagne for at komme der. Overlæge Petersen for­ talte om en fattig kolerasyg pige, som han havde anbefalet at søge hospita­ let, at det kunne hun ikke overtales til, og Petersen havde efterfølgende været nødt til at behandle hende hjemme.64Djørup fortalte tilsvarende om en flok soldater, han undersøgte: »Jeg holder mig overbeviist om, at net­ op fordi Mandskabet af 4de Bataillon vidste, at de ikke bleve sendte til Hos­ pitalet - for hvilket de i den Tid ikke uden Grund havde en panisk Skræk - netop derfor sogte de strax Hjælp, naar de bleve angrebne af Diarrhoe, og deraf lader det sig saaledes for­ klare, at Diarrhoen hos disse ikke gik over til Cholera«.65 Det var dr. Bangs opfattelse, at de fattige ikke havde søgt lægehjælp i tide. Ligeledes medgav Distriktslæge Whitte, at en stor del af patienterne på Cholera-lazarettet i Frelserens Ar- bejdshus indlagdes i en meget dårlig tilstand.6 At den fattigere del af be­ folkningen synes at have været skrækslagen for hospitalerne, fremgår også af lægerne Biintzen og Brunni­ ches forsvar af hospitalsbehandlingen 123